søndag den 16. december 2012
Et helt tal
En udmærket pastis fra Marseille vil fra nu og et år frem huske mig på hvor gammel jeg er blevet.
Sidste gang noget med alkohol kunne hjælpe mig med at holde styr på min alder, var for fire år siden.
torsdag den 13. december 2012
Et rigtigt eventyr
![]() |
| Foto: Vivi Rindom, Danmark |
Ryd forsiden! Alle andre nyheder må vige pladsen. En slægtsforsker har fundet et fuldkommen ukendt eventyr af H.C. Andersen. Hvis noget er breaking news – så er det sgu da det.
Det er nok lidt overdrevet sådan at give nogle få ark gammelt papir beskrevet med blæk i en sirlig håndskrift fuld skrue i Politiken – men jeg er glad for avisens prioritering.
Normalt stopfodres vi jo med nyheder der mest af alt handler om mord, vold og modbydelighed. – Så er det altså dejligt pludselig at få serveret noget helt andet; Et eventyr af gode gamle HCA.
Det er sandsynligvis hans første. Og måske har han ikke selv været klar over, at det var et eventyr. Han var måske bare 18 år da han forfattede det. “Tællelyset”.
Men skrive – det kunne knægten: Fåret – et nydeligt lille får – var lysets mor, og smeltegryden var dets far. Det er satme godt sét af en ung knøs. Bare i dén ene sætning er der masser af brændstof til efter-tanken. For ikke at tale om fyrtøjet der kender tællelyset bedre end det kendte sig selv…
Jo, det er sgu guf at få sådan en nyhed serveret istedet for hverdagens malstrøm om hvor galt det går rundt omkring på Jordens overflade. Den verdensberømte digter skal have en kærlig tanke og tusind tak for sådan en skøn lille morgengave.
tirsdag den 11. december 2012
Sne
![]() |
| Foto: Jørgen Abelsen, Danmark |
Sneen sner og sner. Snehvide fnug kommer vrimlende i trillionvis, knyger ud af himlen og trimler ned.
Efter sigende er alle fnug forskellige. Jeg glæder mig dog til at de ligner hinanden som to dråber vand.
onsdag den 5. december 2012
I tilfælde af slangebid
![]() |
| Foto: Sias van Schalkwyk, Sydafrika |
Det enkle råd er, at du skal betragte det som en forstuvning. Det var en af flere overraskende og interessante oplysninger, Danmarks vistnok eneste ekspert i giftslanger, Arne Redsted kom med til en af efterårets gratis forelæsninger på Konservatorskolen.
Han er en god fortæller, som man både kan se og høre her i et indslag på EPN.dk. Hans comfort zone er havslanger, og en af hans mange historier var om en kvinde i Fjernøsten, som havde sat sin baby i en lille kurv på stranden, mens hun samlede muslinger. Pludselig begyndte babyen at græde hjerteskærende. Det lille barn havde desværre grebet ud efter en havslange, og nu kunne kvinden se at der var små røde prikker på armen efter slangens små hugtænder.
Kvinden tog sit sjal og viklede det omkring sit barns arm, der hvor slangen havde bidt. Og hastede så til hospitalet. Barnet overlevede heldigvis med den rigtige serum – fordi sjalet havde forsinket giftens virkning.
Men man skal ikke stramme for hårdt til, så det helt stopper blodomløbet. En amerikansk faldskærmssoldat var i en junglekrig blevet bidt i benet af en slange, og havde så bundet et stykke stof så stramt under knæet, at foden nogle døgn efter var blevet helt sort, og lægerne var nødt til at sætte hele underbenet af. Det blev iøvrigt aldrig fastslået hvad det var for en slange, og om den rent faktisk var giftig.
Billedet af soldaten da han nåede frem til lazarettet vil for altid erindre mig om, at man ikke skal panikke eller stramme forbindingen alt for hårdt til.
Og så fortalte Arne, at giftslanger langt fra altid injicerer gift, når de hugger. Ni ud af ti gange nøjes de med et tørt bid.
Det bedste råd mod at blive bidt af en giftslange, er at lade være med at gå hen til den, endsige forsøge at samle den op. Mange mennesker der bliver bidt af slanger, er sådan set selv ude om det. Jeg så engang i fjernsynet en naturvejleder blive bidt af en hugorm. Han ville tage den op, så den kunne blive mærket, men fik ikke ordentligt fat – og haps! Så udstødte han en kraftig ed (selvom bandeord jo er no go på tv), og manden måtte en tur på skadestuen. Hugormens gift er kun dødsensfarlig for mus og frøer, men et bid i hånden er skam ubehageligt nok, og der kommer en smertelig hævelse.
Så pas på med slanger. De er flotte og fascinerende, men det er sikrest at kigge på dem i fjernsynet eller i en zoologisk have. Vil man partout røre de giftige af slagsen, så kan et konserveret eksemplar anbefales.
Hvis en klapperslange rasler med halen, så opfatter jeg det som en alarm, der tydeligt fortæller at man skal skynde sig væk. Men for nogle mennesker virker lyden underligt nok modsat.
Nyhederne fortæller i dag om en mand, der havde smuglet en giftslange med i sin håndbagage på en flyvetur fra Kairo til Kuwait. Desværre slap den fra ham undervejs, og det skabte naturligvis panik ombord på flyet, der måtte nødlande for straks at komme af med den giftige passager.
Slangen var gudhjælpeme et eksemplar af den egyptiske kobra. Den er absolut ikke noget kæledyr, men dog ikke ligeså farlig som den sorte mamba. Den er ekstremt giftig, men faktisk ikke sort, som navnet indikerer. Men det er den eneste slange i verden, som er sort inde i munden.
fredag den 30. november 2012
Glad i lågen
![]() |
| Foto: Paramount Pictures |
Jeg kan godt blive lidt lavpraktisk her op mod jul. Selv om tid og dato jo umiddelbart fremgår af både mobilen, radioen, tv’et og den bærbare, i den digitale tidsalder – vil jeg gerne have en julekalender. Det er for mig den helt rigtige måde, når man skal se, hvor lang tid der er til juleaften.
Så under et besøg sidste weekend i slikflyveren fik jeg lov til at købe en af tidens kalendere med 24 låger. Den er ikke så pokkers juleagtig, for der er ingen nisser på. Motivet er istedet et udsnit af det nydelige billede af Tintin og Terry (aka Snowy), der løber i projektørens (jule)lys.
Kalenderen står mig i ti svenske kronor, og den indeholder 70 gram chokolade, fordelt på 24 stykker, der ligger gemt under hver sin låge. Mælkechokoladen er næppe den rene luksus, men indeholder trods alt mindst 26 % kakao. Jeg må hellere åbne den første låge med det samme…
Naja siger, at jeg skal vente til den 1. december, men jeg har fået en idé: Jeg vil bruge min Tintin julekalender til at fortælle, hvormange dage der er tilbage til juleaften.
Altså starter jeg idag med at åbne låge nummer 24. Imorgen er der så 23 dage tilbage, og endnu et stykke fransk chokolade kan puttes i munden. Når det så bliver den 23. december, vil jeg åbne den sidste låge – den med 1-tallet på. For så er der jo præcis en dag tilbage. Og den dag er jeg alligevel ikke hjemme.
onsdag den 28. november 2012
Sig nej til censur
![]() |
| Foto: Per Morten Abrahamsen, danskdansk, Østre Gasværk |
Gad vide om dette billede også bliver slettet? Når busselskabet Movia kunne vende tomlen ned, kan Mingler vel også…
Det er som om enhver større virksomhed hertillands har en hemmelig afdeling der for alt i verden vil beskytte brugernes øjne mod – ja, mod hvad? Svaret blæser i vinden…
I tilfældet her er det faktisk Movias reklamefirma Clear Channel, der ikke ville have den gravide nøgne kvinde med det brændende dannebrogsflag ud i trafikken. Movia siger at censuren var forkert, og vil have en forklaring.
Jeg tror nu ikke der kommer svar på, hvorfor vi ikke må se teaterplakaten som busreklame. Og hvis der alligevel svares, så bliver det nok et standardsvar om at materialet er i strid med foretagendets retningslinjer.
Det kan så undre, at selvsamme regler gav masser af plads til en Diesel reklame med en ung mands hoved oppe i røven på en ung kvinde: ‘Be Stupid’ kampagnen indgår ligefrem i publikationen Cannes Lion Book 2010, som Clear Channel stolt har produceret som hyldest til kreativiteten. Den kan frit downloades på firmaets hjemmeside. Selvfølgelig behøver out-of-home reklamer ikke være stuerene, men det må jo så også gælde for en teaterforestilling som Frelserne.
Apple ville på samme måde heller ikke yderligere kommentere, hvorfor Peter Øvig Knudsens Hippie-bøger blev forment adgang til deres portal. Det vrimler med amerikanske pornstars på nettet, men 47 dokumentariske fotos fra hippietiden med bare bryster og kønsorganer var der ikke plads til.
24.dk har heller ikke fortalt, hvorfor mit gamle sort-hvide foto af en solnydende farfar blev slettet, selv om medievirksomheden bag community sitet på lederplads har bakket massivt op omkring ‘Operation Æble’ mod absurd billedcensur.
Jeg skrev en blog, da jeg opdagede at min farfars nøgenfoto var fjernet, og samtidig sendte jeg to velformulerede klager til hhv supporten og den redaktionelle ledelse. Jeg har intet hørt. I min mailboks kan jeg se, at 24support har set mailen, men netredaktion har end ikke værdiget min klage et kik. Den digitale kuvert forbliver lukket.
Derfor vil jeg gerne puste nyt liv i debatten om Billedcensur på Mingler. Censur er umiddelbart et problem i forhold til vores ytringsfrihed, og jeg synes slet ikke censur skal styres af, hvad forretningsmænd i jakkesæt helst ikke vil ses sammen med.
mandag den 26. november 2012
Livets gang
![]() |
| Foto: 微風清揚 |
Tilværelsen er ikke helt nem i krisetider. Fremskridtet er for tiden mildt sagt fodslæbende og ligner mest af alt tilbagegang. Der sker ikke rigtigt noget. Det er som om vi er ramt af kollektiv stilstand. Nogle gange føles det som om selv tiden står stille.
Men måske kan et let omskrevet slogan fra Ordsprogenes Bog i Det gamle Testamente hjælpe os i gang igen: Gak til tusindbenet og bliv viis.
Mere specifikt kan vi gå til Illacmeplenipes, det dyr i verden, som har flest ben. Tusindben i Norden har ikke engang en fjerdedel af det antal, artens navn lyder på, men den her, som på denne blogs foto har fået microfotograferet en god snes af sine fusser, kan i længden nå op på 750 ben.
Den kommer fremad på samme måde som den gjorde, allerede før Pangea delte sig i det afrikanske og det amerikanske kontinent. For når det handler om at gå, er der kun én vej fremad: Det ene ben foran det andet, etc…
Abonner på:
Opslag (Atom)






