Vinterlæserens nytårshilsen

Foto: Piotr Bizior, USA

Det er hyggeligt med alle de hilsner omkring årsskiftet, hvor familie, venner og bekendte ønsker godt nytår, og fortæller lidt om hvad der er sket i det forgangne.

Min gamle ven Per gør det på en ikke helt almindelig måde. Han sender en mail om de bøger han har læst siden sidst. Hvor andre vinterbader, hygger han sig indendørs med en ordentlig stak bøger. Og så laver han liste, krydret med stikord, til familie, venner og bekendte (og ikke mindst sin egen hukommelse).

De allerbedste bøger giver han tre asterisker (***), som en klar anbefaling. Og så er det jo oplagt at give Per lidt positiv feedback, f.eks. “Dén bog syntes jeg også var skidegod”.

Jeg håber andre vil tage idéen op og rundsende en personlig nytårshilsen efter samme læst.

Blogfotoet passer fint til Pers nytårsmail, som jeg har fået lov til at dele med alle andre litterært interesserede:


Læst i vinteren 2012-13:
*** Heda Margolius Kovály: ”Under en ond stjerne” (Tjekkisk, jødisk piges/kvindes utrolige og hjertegribende liv, overlevelse og kamp i KZ-lejr og under kommunismen–perioden 1941-68).

*** Ayad Akhtar: ”Tavshedens smerte” (En pakistansk drengs opvækst og familieliv i USA og hans splittelse mellem islam og ”verden”. Giver fin indsigt i islam, teoretisk og på hverdagsplanet).

*** Anna Reid: ”Leningrad. Tragedien om en by under belejring 1941-44”.
Bl.a. beskrevet ved uddrag af dagbøger. Hjerteskærende gennemgang af denne, noget glemte belejring og folks kamp for at overleve, mens familie og naboer døde af sult som fluer. 

Bjarne Wagner Augustenborg: ”Gode Gud, send mig hjem. Tyske soldater og flygtninge i Nordjylland 1940-49”. Hjerteskærende gennemgang af denne del af danmarks- og verdenskrigshistorien. Igen et stykke historie, der mere eller mindre bevidst blev nedtonet og glemt.

*** Frode Z. Olsen: ”Når dragen løfter hovedet”. Det er meget sjældent, jeg læser krimi. Men denne forfatter kender jeg fra socialdemokratiet i Rødovre. Den spændende handling udspiller sig i både Kbh. og Kina, som Frode er stor kender af, idet han er udstationeret dér af dansk/nordisk politi. Ligeledes får man et grundigt - måske lidt karikeret - billede af et dansk politi i en omstillingsfase. 

Amanda Lind: ”Francys evangelium”. En meget anderledes bog: om en svensk, kvindelig mafiaboss (Godmother?), hendes særdeles blodige og kyniske arbejdsmetoder; men også om hendes skrøbelighed og indre mangel på sjælefred, specielt i forhold til hendes familie, der i dén grad bliver forsømt. Sproget og indholdet (måske delvist pga. oversættelsen) er langtfra stor litteratur; men det er letforståeligt, og der sker noget i hver linie.  Chick lit og femikrimi på samme tid.
 
*** Alen Meskovic: ”Ukulele-jam”. (det flg. er ”planket” fra anmeldelse i Gaffa) Dansk-bosnieren AMs debutroman er en velskrevet og gribende – delvis selvbiografisk – fortælling om den svære teenagetid med alt, hvad den indebærer af lykkelige og ulykkelige forelskelser, spirende seksualitet, problemer med forældre, usikkerhed om uddannelse og fremtid og ikke mindst opdagelsen af den store og fascinerende rockmusik – sat ind i en kontekst af uvished på et ganske andet plan, nemlig et land i opløsning. Og Meskovic formår at balancere alvor og løssluppenhed, tragik og komik fint over for hinanden. Ofte er der ikke langt fra tragedie til farce i det borgerkrigshærgede romanunivers.

*** Herta Müller: ”I dag havde jeg helst ikke mødt mig selv” (Den rumænskfødte, tysksprogede nobelprismodtagers kulsorte roman om et sølle og undertrykt liv i Ceaucescus Rumænien er svær/langsom at læse; men når man først har vænnet sig til stilen, er der dømt stor, fængslende litteratur, der ind imellem sågar kan være lunt morsom/satirisk).

Christos Tsiolkas: ”Lussingen” (En stor (550 s.) roman om moderne mennesker i Australien, deres liv og deres konflikter. Personerne og miljøerne, bl.a. de mange forskellige etniciteter i Australien, belyses på mange ledder og kanter, idet hver person har sit lange kapitel, hvori deres relationer til de andre beskrives. Grundlæggende en interessant bog; men sproget er et godt stykke fra verdensklasse, og der er lidt for mange gentagelser af synspunkter og personbeskrivelser.

Jennifer Egan: ”Tæskeholdet banker på”. En Pulitzer-prisbelønnet, ny amerikansk roman og en række menneskers liv og fortid. Hæsblæsende og noget specielt fortalt. Trods mange gode sproglige indslag og lejlighedsvis new-yorker humor fængede personerne og dermed romanen mig ikke rigtigt. Dertil var/er deres liv for specielt.

*** Morten Møller: ”Hvem er Nielsen?”. En fortælling om kommunisten og modstandsmanden Børge Houmann. En historisk, videnskabelig, men også næsten roman-agtig skildring af et usædvanligt og enestående menneskes liv og kamp gennem det meste af det 20. århundredes Danmark.

*** Børge Houmann: ”Kommunist under besættelsen”. Ovennævnte BH’s egen fortælling/uddybning af tiden under besættelsen. Selv om BH er farvet af sit livslange, kommunistiske tilhørsforhold, er bogen særdeles klog og (uddrag fra bagsideteksten) ”en alsidig, personlig erindringsbog (der er)… underholdende, tankevækkende og skrevet i et usædvanligt rigt dansk sprog”. Jeg er helt enig.

Morten Thing: ”Sabotøren – min fars historie”. Den kendte venstrefløjshistoriker fortæller indgående om sin far, Børge Thing, der var en af lederne af BOPA. Både om hans opvækst, familie og især hans glorværdige virke under og efter besættelsen. Den kan sine steder være lidt ”tung” at læse, bl.a. også fordi sproget er meget dårligt, i modsætning til den foregående (Børge Houmanns).  

*** Blaine Harden: ”Flugten fra Camp 14”. Den gribende historie om Shin, der er den første, som er flygtet fra en af de lukkede arbejdslejre (læs: koncentrationslejre) i Nordkorea. Historien er fortalt til en journalist, der i videst muligt omfang har dobbeltchecket rigtigheden i Shins fortælling.  

*** Eugen Ruge: ”In Zeiten des abnehmenden Lichts”.  En strålende, klog, varm, lun (i sin ofte forekommende humor) og sprogligt fremragende familiesaga fra DDR/Østtyskland.
Gennem fire generationer i en familie opleves (daglig)livet i familien og både de nære og fjerne samfund, herunder også tiden efter ”Die Wende”.
Bogen er en Riesen-bestseller i Tyskland og har fået adskillige priser. Det forstår jeg godt. Læs den, - om ikke før, så når den kommer på dansk.
P.S.: Opdager nu, at den ER udkommet på dansk.

*** Peter Øvig Knudsen ”Hippie”. Beretningen om Thy-lejren og ”tre år og 74 dage, der forandrede Danmark” er spændende læsning og historieskrivning for os, der var unge dengang og fulgte med på sidelinien. Men, kors, hvor de dog ryger meget hash og bruger stærke stoffer!

*** Jesper Clemmensen: ”Flugtrute Østersøen”.  Åndeløst spændende og menneskeligt medrivende at følge de – trods alt – mange DDR-borgere, der ad søvejen og over 70 km forsøgte at slippe ud til Vesten. For nogle lykkedes det, for andre ikke. Der blev anvendt robåde, kanoer, hjemmebyggede ”undervandsaggregater” og sågar surfbræt. Hver enkel case beskrives i detaljer, herunder også disse menneskers hårde og overvågede dagligliv i DDR.
P.S.: Jeg læste denne bog lige efter, at jeg havde set filmen ”Barbara”, der handler om det samme. Den kan også varmt anbefales.

Volker Kutscher: ”Den stumme død”.  En halsbrækkende (sic) 600-siders krimi fra 30’ernes Berlin, herunder en del om byens geografi. Der sker noget nyt og overraskende på hver side. Man hører en masse om Berlin i 1930 og får de sædvanlige historier om indbyrdes konkurrence mellem politifolkene, der ikke alle er helt ”rene” i kanten. Hertil kommer interessante beskrivelser af filmmiljøet og kampen mellem det gamle, stumfilmen, og det nye, tonefilmen. Slutningen er lidt søgt og ødelægger lidt af den gode stemning. 

Elisabeth Åsbrink: ”Og træerne står stadig i Wienerwald”.  Et jødisk ægtepar (i hhv. Wien og Theresienstadt) skriver over 500 længselsfulde breve til deres 13-årige søn, der er kommet til Sverige. Et menneskeligt drama, fordi forældrene ender deres liv i en KZ-lejr.
Den svenske forfatter er journalist og kobler IKEA-grundlæggeren, Ingmar Kamprads nazi-sympatier ind i historien. Desværre skriver hun ikke særligt godt, når hun - ind imellem det dokumentariske stof - prøver at lege ”forfatter”. Det bliver ofte for floromvundet og kunstigt.       

*** Kaare R. Skou: ”Politik der forandrede Danmark”.  Den garvede TV-journalist fortæller en spændende og helt anderledes danmarkshistorie i 65 beretninger (à ca. 8 sider) om landets vigtigste lovgivning fra 1848 til i dag. Vi får et særdeles godt indblik i de politiske og saglige overvejelser … og intriger, der ligger forud for selve lovgivningen.
Emnerne er vidtspændende, lige fra ”det små” (fx navneloven og prygleloven) til ”det store” (fx folkepensionsloven og Helhedsløsningen). Trods det til tider lidt tørre sprog er der også humor og særdeles megen indsigt at hente i de mange afsnit.


Læst i vinteren 2011-12:
*** Edith Beer Hahn: Naziofficerens Hustru (jødisk pige under jorden giftes med nazist)

Daniel Mendelsohn: De mistede (en amr. søger 6 holocaust-slægtninge over hele verden)

*** Roger Moorhouse: Berlin i krig  (om dagliglivet i Berlin under 2. Verdenskrig)

Virginie Despentes: Blodsøstre (fransk lebbe-roadmovie med sæd, blod og kugler en masse)

*** Lianke Yan: Landsbyens blod (om det barske liv i en kinesisk landsby, samfundskritik)

*** Isabel Allende: Øen under havet (om slaver på Haiti slut 1700-/beg. 1800-tallet)

*** Muriel Barbery: Pindsvinets elegance (en concierges fortællinger fra herskabsejd. i Paris)

Albert Cossery: Mennesker glemt af Gud (noveller fra Kairo, Egypten)

*** Robert Andersen: Guldgraveren (om en dansk eventyrers fantastiske liv)

Erika Fatland: Englebyen (dokumentarisk om dramaet på skolen i Beslan i 2004)

Hanne Bistrup: Fru Terkelsens testamente (tilfældige msk., hvis skæbner krydser hinanden)

Hanne Højgaard Viemose: Hannah (om en ung piges backpackerliv i Australien m.v.)

*** Steve Sem-Sandberg: De fattige i Lodtz (om livet i ghettoen i Lodtz)

*** Henrik Skov Kristensen: Straffelejren (Fårhus- og Padborglejren, spec. hjemmetyskerne)

Hanan al-Shayk: Græshoppen og fuglen (en ung piges liv i Beirut)

Zoë Ferraris: Slørets by (”krimi” fra den saudiarabiske ørken)

*** Sonja Vesterholt: Hunden er rask (om livet i Stalins Sovjetunion)

Feri Lainscek: De urørlige (letbenet fortælling om romaer i Slovenien og omegn)

*** Yasmina Khadra: Som dag følger nat (en skæbne i Algeriet fra 1930-60’erne)

Stephan Mendel-Enk: Tre aber (en jødisk, svensk drengs erindringer)

*** Jenny Wiliams: More Lives than One (biografi om den tyske 30’erforfatter Hans Fallada)

*** Michel Dobbs: Nazisabotørerne (en gruppe nollere nazister sendes med u-båd til USA)

Jeannette Walls: Glasslottet (fortælling om forsømt hippiedatters sociale opstigning, USA)

Orhan Pamuk: Uskyldens Museum (OP’s erindringer mmm fra Istanbul)

*** Paul Teyssier: Maisons closes parisiennes (smuk cooffeetablebog om bordeller i Paris)

*** Kjartan Flagstad: Den yderste grænse (fiction+fakta+skæbner om nazister og Nordmænd)

*** Mathias P. Høeg: Jeg har ikke flere patroner (sønderjysk krigsfanges historie fra Sibirien)


Som det vist tydeligt fremgår, er Per ikke ligefrem typen, der går i en bue udenom biblioteket. Og man kan roligt plukke i hans nytårshilsen. Per har virkelig god smag. God fornøjelse…