For mig er det kunst

Foto: Hentet fra udstillingskataloget, som ligger på kunstnerens egen hjemmeside birgitteskallgaard.dk

Kunst er det, man ikke kan - hvis man kunne, var det jo ingen kunst.

Sætningen afspejler en meget udbredt kunstforståelse; At kunst i virkeligheden er et paradoks.

Sådan tænker jeg ikke. Jeg mener kunst i høj grad lader sig gøre, og i en annoncetekst fornylig læste jeg denne sætning, som udtrykker det så smukt:

Kunst kommer af at kunne – ellers ville det hedde vilst.

En af tidens mest kontroversielle kunstudstillinger kan for tiden ses på Politimuseet. Kritikken er hård. Information leverer nærmest en politi-anmeldelse under overskriften: Den enes død…

Kun en enkelt stjerne får kunstneren Birgitte Skallgård for de tolv kvindeportrætter i hendes projekt Kvindedrab in memoriam.

Oveni er mange blevet stærkt fortørnede over, at kunstneren har malet de myrdede uden tilladelse fra deres familier. Og Rigspolitiet meddeler i en pressemeddelelse, at de pårørende også efter politiets opfattelse burde have været inddraget i forbindelse med udstillingen.

Jeg har dog svært ved at se, hvad det er, Skallgård har gjort galt. Hun behøver da ikke have de efterladtes tilladelse til at beskæftige sig med fx Marcela Guerrero Mieres (1972-1989), der var 17 år gammel og netop begyndt på gymnasiet, da hun brutalt blev voldtaget og kvalt den 9. december, og fundet død med blottet underliv den næste formiddag af et par som var ude og lufte hund i Mågeparken på Avedøre Holme. Trods omfattende efterforskning er mordet stadig uopklaret.

Jeg synes afgjort at billedkunstneren både kan og vil noget – så hvorfor ikke besøge Politimuseet og ved selvsyn opleve hendes kvindeportrætter?