Foto: Carl Ratcliffe, Storbritannien |
Her er London. Fra hotellet er der kik til Themsen, og værelset er absolut godkendt. Udmærket seng, både bruse- og karbad, og på toilettet er wc-papiret foldet pænt spidst i enden. Desuden er der breakfast included fra kl. seks til ti.
Men hvis jeg vil se film og være på nettet, så koster det. Og tager jeg noget fra mini-baren, så vanker der nærmest en bøde.
Derfor har jeg bare sat min bagage på værelse 444 her på Novotel, lige ved Greenwich station, og er sammen med min rejsekammerat gået en lille tur for at proviantere i det nærmeste supermarket.
Vi finder gode kiks magen til dem stewardessen serverede sammen med kaffen ombord på British Airways flyet. Viennese Chocolate, fra Fox’s Melts, ryger straks i indkøbskurven, sammen med en fourpack Guinness. Og så er det tid til frokost.
Det lokale udskænkningssted The Auctioneer serverer fish & chips, en ægte klassiker i “la Cuisine Anglaise”. Det koster ikke ret meget, og så er der endda free wi-fi på stedet. Vi betaler mindre end vi skulle have betalt for internetadgangen her på Novotel.
Hvornår lærer de internationale hoteller, at special offer 15 pound high speed laptop internet ikke er noget tilbud. Hvorfor skal det overhovedet koste noget at komme på nettet, når der i forvejen er betalt en tusse for værelset. Der skal jo heller ikke betales ekstra for vand og varme…
Varme hilsner fra London, hvor solen skinner og får termometeret op på behagelige 14 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar