Blomsterskelet

Foto: Maare Liiv, Estland

En kinesisk lanterne er stadig smuk, selv om den er helt færdig og så porøs at den ligefrem kan pustes væk.

Den får mig til at tænke på en hel masse, men jeg ved ikke rigtig hvad.

Tog i sneglefart

Foto: Christa Richert, Tyskland

Fredag morgen. Ulf, Kate, Dorthe, Edith, Gitte, Lise, Bjørn og jeg har stået og ventet i snart ti minutter på Hovedbanegården, inden InterCity 129 sløvt triller ind på spor 6. Vi finder vores pladser, og hvad sker der så? – Ingenting! Toget skulle ellers have sat i gang klokken ni, nul nul, dut.

Så lyder det i højtalerne, at vi bliver yderligere forsinket. Vi venter på en DSB medarbejder til at sidde forrest i toget. Som forfattere begynder vi allerede nu at bygge en historie op. Mon ikke der snart kommer endnu et udkald: – Er der en lokofører til stede?

Men endelig sætter toget i gang, og vi er på vej. Et kvarters forsinkelse kan nok indhentes, men desværre sættes farten gevaldigt ned over Fyn, hvor vi går i sneglefart bag et langsomt kørende tog.

Kate har som tidligere radiotelegrafist i handelsflåden tjek på vores time schedule. Det er meningen at vi med planmæssig ankomst til Viborg kan tage bussen videre til Hald Hovedgård. Men sådan kommer det ikke til at gå. Så langt fra. DSB opgiver at køre længere end til Århus, og så må Arriva klare den videre befordring frem til Viborg, hvor vi er fremme over en halv time senere end forventet.

Bussen de sidste 8 kilometer til Hald er selvfølgelig kørt, og den næste bus 712 kan vi vente over tyve minutter på. Det gider vi selvfølgelig ikke, så vi splejser til en 8-personers taxa smurt ind i reklame kringler for Guldbageren.

Sådan kommer vi frem tids nok til Dansk Forfatterforenings kursus "Besat af Besættelsen". Hele weekenden er sat af til Hitler, Birkedal, Gestapo, Schalburg, SS, det tyske mindretals leder Jens Møller, samarbejdspolitikken, og den kvarte million flygtninge fra Østpreussen, som kom til Danmark i slutningen af krigen.

Rysensteens Gymnasium, som ligger få skridt herfra, har huset 293 flygtninge, og Oksbøl lejren var i årevis en storby bag pigtråd beboet af 35.000, primært tyske kvinder og børn.

Jeg kan varmt anbefale hjemmesiden Oksbøl 1945-49 som med små interview-clips, billeder og tekst fortæller historien.

Men tilbage til DSB: Vores gnist (det kaldte man en radiotelegrafist på skibene dengang Kate som ung tog sig af den trådløse kommunikation på havet – idag kalder vi hende med glimt i øjet et morsefund) – meddeler via den gammeldags fastnettelefon, at jeg på Hovedbanegården kan få en brochure om DSB Basis Rejsetidsgaranti. Så skal jeg bare udfylde en ansøgning og vedlægge den brugte rejsehjemmel der viser at jeg har betalt 702 kr. (dyrt!) for en retur til Hald. Hvis vi ikke havde grebet til en taxa til sidst, så var vi måske aldrig kommet frem… – så mon ikke DSB efter ti dages ekspeditionstid kvitterer for denne blog med en rejsetidsgarantibillet?

Blogfotoet er fra en togstation i Norge. En så ærlig og ligefrem skiltning er vist aldrig set hos De Danske Statsbaner.

Vækst

Foto: Svyatoslav Palenyy, USA

Vækst er svaret på den finansielle krise. Arbejdsmarkedet vånder sig under lavkonjunktur, men hvis vi øger forbruget, kommer væksten tilbage, og så drejer jorden rundt igen, som den plejer.

Så stiger aktierne, så falder arbejdsløsheden, så stiger efterspørgslen, så falder renten, så stiger pulsen, og så falder der igen ro over det kapitalistiske system.

Vi skal simpelthen vækste os ud af problemerne. Du og jeg skal blive endnu bedre til at sælge os selv – og ikke tænke for meget over hvad der faktisk ligger i de ord…

Åh manner

Victoria vil score mænd, uden smålig skelen til hverken udseende eller personlighed – hendes tilnærmelser er bare langt ude spam, som det afsløres i min Reply blog. Men Pia Cramer har kommenteret den med en fjolle-smiley og sagt at jeg må se i øjnene, at jeg er uimodståelig for det modsatte køn.

Det får mig til at tænke på en usædvanlig oplevelse for nylig. Under en brainstorm om nye karriere muligheder for sygedagpengemodtagere, mærkede jeg pludselig en fremmed dames tydelige interesse for min krop. 

Jo, sørme så. Selv om man er syvogfyrre, har fået høje tindinger, rynker, enkelte grå hår og lidt topmave – så er der altså stadig mulighed for blive smigret over en flirtende dames lystne opmærksomhed. Hendes navn er Bodil og hun synes mine hænder er sexede.

Bodil har tidligere haft en ansvarsfuld stilling i sundhedssektoren og er ekspert i at give indsprøjtninger. Ja, hun ligefrem elsker det, og bliver helt tændt af mine tydelige blodårer.

Det kribler i hendes erfarne fingre efter at stikke. Tage en blodprøve, eller give en saltvandsindsprøjtning. Injicere vaccinationer, eller serum efter slangebid…

Bodil drister sig til at komme med et lille henført suk, mens hun forførerisk blidt lader sine fingerspidser smyge sig op ad mine store blodfyldte håndårer.

Men jeg er i fast forhold, og må prompte punktere hendes våde drøm om et skud protein. Jeg gør det dog med et kærligt smil. For Bodil er en ung, skøn og frodig kvinde, og det er jo immervæk dejligt at føle sig flot, sexet og attraktiv.

Jeg er sikker på at min kæreste også af og til oplever at blive fløjtet efter, og måske få et anerkendende klap bagi, for Garntrisse har masser af sexappeal – men hun er forhåbentlig ligeså dygtig som mig til at modstå fristelsen for et sidestik – eller hvad det nu hedder.

Sko

Det her skal nok lokke kvindelige læsere til. Billedet har jeg taget på første sals gangen på hotel Holiday Inn i Bruxelles. Og budskabet er lige i øjet.

Hvad "sko" betyder på fransk eller flamsk, aner jeg ikke. Men jeg synes det er befriende med sådan noget dejlig typografi op af vægge, døre, loft og gulv.

Som skriftinteresseret bliver man glad når der med enkel fontsmidler er gjort noget ud af en ellers kedelig (om)gang hotelværelser.

Det ligner en Futura. Blandt kendere: En grotesk skrift. Modsat en antikva. En grotesk betyder, spøjst nok, en skrift uden fødder.

Reply

Foto: Tristan Brunsdon, Australien

To gange er jeg dags dato blevet spammet i min mailbox her på 24.dk. Med 26 minutters mellemrum, af den samme kvinde, med samme tekst:

hello
My name is victoria i saw your profile today at
24.dk and i love it and i will like to know you more please i will like you to email me back through my email address (vmokan@yahoo.com)so that i will tell you all about me and give you my picture for you to know whom i am .waiting for your lovely reply soon!
thanks
miss victoria.

Well, Victoria, jeg er ikke interesseret i dit foto. Istedet kan du få dette at se. Et udmærket billede af et bjerg i Wilson prom, i staten Victoria i Australien. Nærmere kommer vi ikke hinanden.

Hvis Mingler-supporten lige gider at slette profilen miss0011, så siger jeg tak.

På kant med Politiken

Foto: Carole Nickerson, Canada

Flere bloggere vender den verserende sag om "den forbudte bog" Jæger – I krig med eliten. Og der bliver ikke set med milde øjne på Tøger ‘Zeitungsfaden’, redaktøren for dagbladet Politiken, som har trykt Thomas Rathsacks bog som et tillæg, selvom Forsvaret vil have nedlagt fogedforbud mod bogen, med henvisning til rigets sikkerhed.

Larsbang kan bare ikke udstå Tøger, og erikhaaest anklager Politiken for tyveri og langer ud efter Dansk Forfatterforening for ikke at tage aktion i sagen – uden at skænke det en tanke at Rathsack muligvis slet ikke er medlem af den iøvrigt langt fra tandløse faglige organisation, – som naturligvis værner om ophavsretten og tager skarpt afstand fra Politikens offentliggørelse af bogen. Læs JP.

Iøvrigt har lavbo ligesom annelise48 linket til ucensureret.com, hvor bogen nemt kan hentes som pdf-fil – desværre.

Jeg mener at Forsvaret må have en dårlig sag, siden domstolen har sendt sagen til hjørne. Den kunne ikke umiddelbart bære et fogedforbud, så der kommer først en afgørelse mandag, på dette iøvrigt lidt ligegyldige spørgsmål, nu hvor alle og enhver kan læse teksten på internettet.

Forsvaret har jo tidligere samarbejdet om en lignende bog, skrevet af journalist og forfatter Kim Hundevadt: I morgen angriber vi igen.

Forskellen ligger for mig at se i, at den nye bog er skrevet af en af Forsvarets egne. Og indenfor militæret har man kommando-gange og talsmænd til kontrolleret at fortælle krigens historie for befolkningen.

På den baggrund synes jeg Politikens medie-stunt i princippet er i orden. Forsvaret skal ikke have copyright på de danske soldaters indsats i krigen i Afghanistan, endsige forsøge at give dem mundkurv på.

Som jeg ser det, er Politikens offentliggørelse problematisk men forståelig. Avisen vil sandsynligvis få en erstatningssag på halsen fra forlaget, men People Press kan ikke være ubetinget ked af Tøgers beslutning om at trykke bogen på avispapir.

Det er selvfølgelig oplagt at forfatteren skal have betaling for offentliggørelsen. Det kan der vist ikke være tvivl om.

Jæger – I krig med eliten vil sælge godt, når den kommer i handlen – for det tror jeg den gør. Forsvaret er gået alt for langt i sin censur, og fyringen af jægersoldaten kan meget vel vise sig at være ubegrundet. Jeg foreslår at han bliver genansat, eventuelt som militær forfatter.