Kattepoesi

Foto: Hagit Berkovich, Tel Aviv, Israel

Når jeg er ude,

vil jeg gerne ind igen.

Når jeg er inde,

vil jeg gerne ud igen.

Og ofte vil jeg gerne

være både inde og ude

på én og samme tid.

Somme tider

er ude

det modsatte af ude.

Min søn Jeremys yndlingsdigt, fra "Guddommelige katte", © 2005 Bogfabrikken Fakta, Frederiksberg

Katten hedder sikkert Sokrates.

Twist

Foto: Daniel Wildman, Storbritannien

Alting stiger. Rugbrød som vi før fik for en tier, koster nu det dobbelte. Medmindre det er på tilbud til kun et par kroner mere end det plejede at koste.

Således kan man i denne uge erhverve sig et gulerods rugbrød for 11,95, i SuperBest. Så sådan et har jeg lige hentet.

På vej ind i supermarkedet så jeg et tilbud på twist. Aha, tænkte jeg og så for mig det dér bomuldsmateriale, man kan pudse og rengøre sin cykel med. Men prisen: 40 kroner for knapt et halvt kilo, fik mig til at studse.

Jeg var selvfølgelig gal på den. Der er stor forskel på twist og tvist. Twist er Marabou chokolader i sjove farver og smagsvarianter. Dem kan jeg jo godt lide, så her op til weekend’en røg en sådan pose med på kassebåndet.

Men hvad koster egentlig tvist? Altså det der er lavet af bomuldsaffald, og som ikke kan spises. Et par kroner, tror du? Well, en søgning på nettet gav dette resultat:

Du kan få en pose med 10 kilo for 228 kroner, og så kommer momsen oveni. Det er nogenlunde det kvarte af prisen på kvalitetschokolader.

Det er det jeg siger: Alting stiger. Det startede med ejendomspriserne. Pludselig var en million kroner ingen penge…

Samråd på Borgen

Foto: J. U., Spanien

Billedet viser symbolsk hvad det handler om. En gammel borg, og det moderne EU-flag med stjerner på blå baggrund.

Er EU-flaget en del af forsvarsværket, eller fortæller det at de gamle værn imod de fremmede er besejret af en anderledes fremadrettet, global tankegang?

Igår var der åbent samråd i Europaudvalget, og idag er der billeder i aviserne, bl.a. Berlingske og Politiken, af mig og min ven Torben Wilken, der følger integrationsministerens udmeldinger på en storskærm på andensalen på Christiansborg.

Der er ikke noget nyt. Regeringen kan endnu ikke sige, hvilken betydning EF-domstolens seneste afgørelse får for dansk udlændingepolitik. Dansk Folkeparti vil have garantier, som Birthe Rønn Hornbech umuligt kan stille.

Hun taler om illegal indvandring, svindel og humbug, for måske kan regeringen med den slags ord formilde Pia & Co til fortsat at holde hånden under Fogh. Men det handler ganske enkelt om at unionsborgere, også danskere, har ret til at gifte sig med hvem de vil, uden at blive landsforvist til f.eks. Sverige.

Der bliver trådt vande. Sytten dage er gået, og juristerne læser stadig på dommen, som førende eksperter som Jens Vedsted-Hansen og Marlene Wind ellers fastslår er ganske klar og meget velovervejet. Og der er mere på vej af samme skuffe.

Jeg tænker på, om vi er ude i en omvendt problemstilling? Normalt skal kancelli-sprog oversættes til letforståelig dansk, før almindelige mennesker forstår hvad der bliver sagt – men her handler det måske mere om at det der står skrevet på klart dansk, først skal oversættes til kancelli-sprog før juristerne i ministeriet og Udlændingeservice forstår at dansk-udenlandske ægtepar har ret til at bo i Danmark?

Torben og jeg var også til møde i Udlændingeservice’ Brugerforum igår, og vi spørger hvorfor man stadig forholder sig til de gamle forordninger om arbejdskraftens fri bevægelighed, når de faktisk er erstattet af Direktiv 2004/38/ec som kun taler om ophold og bopæl. At vi som unionsborgere har ret til at bo og leve i EU-land, sammen med vores familie.

Der er åbent samråd igen på fredag, denne gang i Udlændingeudvalget. Wilson & Wilken følger sagen, igen, igen. Check hjemmesiden.

Indvandringsprøven

Sådan ser de i hvert fald på sig selv, derinde i Ryesgade. Smilende og effektive medarbejdere der slår ud med armene og ordner alt det praktiske med opholds- og arbejdstilladelser. Udlændingestyrelsens magasin har fokus på service, og her i 2008 er det Brugernes År.

Og så skal jeg forresten huske, at det ikke er en styrelse, men en service. Altså en gratis tjeneste for dem der træder indenfor. Venlig kundebetjening for blandt andre dansk-udenlandske ægtepar. Navnet er Udlændingeservice.

Men der er også noget der hedder Dansk Folkeparti, og til næste år kommer Indvandringsprøven. Eller også kommer den ikke…

Anyway, jeg kender lidt mere til denne indvandringsprøve end de fleste. For jeg har været til møde i det der engang hed Udlændingestyrelsens Brugerpanel, men nu hedder Brugerforum. Direktør Henrik Grunnet gav den 13. maj en status på arbejdet med prøven. Og jeg var tilstede som repræsentant for DNM.

Dansk Folkeparti sidder som bekendt med rattet, når der skal køres på de fremmede, og i regeringens velfærdsaftale af 20. juni 2006 om fremtidig indvandring fik DF et krav igennem om en prøve i dansk og danske samfundsforhold.

30 millioner kroner er afsat på finansloven til udvikling af denne prøve, som skal sikre at udlændinge der kommer her til landet fra start er 100 % klar på at de skal integrere sig og blive en del af det danske samfund.

Pakket ind i ord som motivation, ansvar og hurtig integration, blev prøven vedlaget i Folketinget i april 2007. Det lød jo meget fornuftigt.

Men selvom indvandringsprøven var vedtaget ved lov, så manglede man jo i detaljer at få den konkretiseret. Det sker i et samarbejde mellem Udlændingeservice og Dansk Folkeparti.

Pia & Co. havde tænkt sig, at prøven skulle bestås på en dansk ambassade i udlandet – så de på den måde sikrede sig at de fremmede kunne tale dansk og havde grundviden om vores højtudviklede kultur og demokrati allerede inden de kom hertil. Men det lod sig ikke rigtig gøre at indrette et eksamenslokale med grønt bord, computer og censor på f.eks. vores repræsentation i Burkina Faso. Og er det forresten muligt at tage et kursus i dansk for begyndere i Ouagadougou?

Næe, og derfor blev det istedet sådan at udlændingen kunne blive forhåndsgodkendt til at gå op til indvandringsprøven, komme til Danmark, og indenfor de første tre måneder tage den på en uddannelsesinstitution i Københavnsområdet.

Pia & Co. havde også tænkt sig, at indvandringsprøven skulle være obligatorisk for alle. Men indvandringen er jo en forudsætning for velfærden, og mange af de udlændinge der kommer hertil, er jo medarbejdere i danske virksomheder, hvor koncernsproget er engelsk, såe… – Den slags udlændinge er jo penge lige ned i lommen, så hvorfor egentlig ulejlige dem med sådan en prøve?

Men hvad så med de muslimske imamer der skal forkynde koranens ord i de muslimske menigheder i Danmark? Tja, man enedes om, at kun hvis disse lærde i islam skulle være på dansk jord i mere end et halvt år, så skulle de tage indvandringsprøven.

Efterhånden er indvandringsprøven stort set udelukkende møntet på dansk-udenlandske ægtepar. Selv om jeg oplever at det netop er udenlandske ægtefæller til danske statsborgere der er de allerbedst integrerede her til lands, så er det primært dem, der skal eksamineres.

Der vil på årsbasis være tale om cirka 1500 personer som skal bestå indvandringsprøven. Og det skal koste 3000 kroner i gebyr pr. næse at gå op.

Prøverne er ved at blive udviklet, og man kan jo lave meget halløj for 30 millioner. En central del bliver en undervisningsfilm på dansk, versioneret til 18 sprog. Og så følger forberedelsesmateriale, inklusiv en billedbog med stillfotos fra filmens scener, og en CD, igen på 18 forskellige sprog, med alle spørgmålene og svarene til indvandringsprøven.

Det ligger fast, at det skal være muligt at bestå prøven, selv om man ikke kan læse og skrive. Derfor bliver prøven mundtlig. Den vil kredse om generelle udtryk og standardformuleringer og almindelige høflighedsfraser. Den udenlandske ægtefælle skal kunne forstå og svare på simple spørgsmål i en dansk hverdag.

Et spørgsmål kan f.eks. lyde: Bianca er 8 år. Hun har en rød kjole. Hvor gammel er Bianca?

Det med samfundsforholdene bliver noget nemt noget med geografi, demokrati, tros- og ytringsfrihed, ligestilling, sundhed, uddannelse.

Både vidensprøven og danskprøven kommer til at foregå på dansk, ved at en computer læser spørgsmålene op, og svarene bliver lagret som lyd-filer, der så senere aflyttes for at finde ud af om udlændingen i det dansk-udenlandske ægteskab har bestået, eller om han eller hun skal af med endnu 3000 kroner for på ny at prøve og svare fyldestgørende, og gøre sig fortjent til at bo her i landet sammen med sin danske partner.

Indvandringsprøven træder i kraft i slutningen af 2009. Eller også gør den ikke. Vi er jo som danskere også unionsborgere, og hvis der søges om familiesammenføring efter EU-reglerne, baseret på Direktivet 2002/38/ec om fri bevægelighed – så sparer den dansk-udenlandske familie 3000 kroner. De penge kan så bruges til en hyggelig Sverigestur, så man kan være helt sikker på at Udlændingeservice skal ordne det med opholds- og arbejdstilladelsen uden om f.eks. indvandringsprøven.

Som egentlig burde hedde knold & tot testen.

Storebror

Foto: Karen Barefoot, USA

Jeg er så heldig at være den ældste i en søskendeflok på tre. Billedet minder mig om det. Men sgi ikke fordi jeg er heldig.

Jeg er for altid storebror, født i '61, og mine to brødre, Thomas og Stephen er fra '64 og '65. Men egentlig var det kun da vi var små, at jeg var den store.

Dengang skulle de holde mig i hånden, når jeg f.eks. tog med dem ind i Frederiksberg Have, hvor der var et sted man kunne komme gratis i Zoologisk Have. Udgangen til parken havde en lille defekt, så børn som os kunne klemme sig den modsatte vej ind gennem gitterværket.

Så gik vi rundt og så på alle de farlige dyr, og mine brødre skulle hele tiden holde mig i hånden, og ikke hoppe ned til hverken isbjørnene eller bavianerne. Altid gøre som jeg sagde.

Idag har jeg ikke så meget at skulle have sagt. De to andre er blevet både større og stærkere end mig, og de er sådan set også mere brødre.

Der er jo kun et år mellem dem, så de har været teenagere sammen, haft de samme kammerater og drillet de samme piger. Jeg er de der tre-fire år ældre, og har i deres tidlige barndom vist mest været en slags mini-forælder, der smurte mariekiks og tegnede for dem.

Selv om jeg er over en firs høj, kan jeg godt føle mig lidt som en fugleunge i deres selskab. De er nærmere de en halvfems, og har begge en kampvægt på hundrede kilo. I forhold til mig er de en hel del bredere over skudrene. Og så taler de jydsk.

Nogle gange ved de ligefrem hvad hinanden tænker. Mens jeg københavner ikke aner hvad mine brødre har gang i.

Engang til noget familie-tam-tam så jeg lidt nervøst på bordkortene, at jeg var placeret lige imellem dem. De er vitterlig nogle ordentlige krabater, og det med at holde i hånd har de glemt alt om…

Da vi så sidder bænket ved bordet i forsamlingshuset, sker det. Thomas tager pludselig et fast greb i min højre arm, og Stephen griber lige så hårdt fat i min venstre. – Og så er det de spørger hinanden: Skal vi se hvem der får ønskebenet?

Fremmedfoto

Foto: Jyn Meyer, USA

Hvordan ser en fremmed egentlig ud? Hvad toner frem for vores indre øje, når vi tænker på en udlænding?

Jeg henter de fleste af mine blogfotos på SXC – en hjemmeside med over 370000 billeder, lige til at downloade, kvit og frit. Der må da være ét af der viser hvem, det er så vigtigt at udlændingeloven kan beskytte os mod.

De fremmede fylder mega meget på Christiansborg, især nu, hvor EF-Domstolen endnu engang har fastslået, at danskere der gifter sig med udlændinge, skal have lov til at tage ægtefællen med hjem til Danmark. Sic!

SXC er the leading FREE stock photo site, så jeg søger på engelsk. Skriver foreigner i søgefeltet – og får næsten ingen hits. Tja, faktisk ligner de få der er – danskere.

Så skriver jeg stranger i stedet. Det giver lidt flere, med ikke særligt anvendelige muligheder. Så prøver jeg det juridiske ord alien, – men det giver umiddelbart ingen billeder af mennesker overhovedet!

Jeg prøver så med portrait – og straks er der bid. Tusindvis af portrætter – også af hunde og katte. Jeg må være mere specifik.

Så snyder jeg lidt og skriver islamic woman. Yes – hende dér skal på bloggen… Men hvorfor fornemmer jeg, at mange vil sige det er et forkert billede?

Uønsket i Danmark

Det var overskriften på et seminar, der blev holdt i Fællessalen på Christiansborg, hvor jeg var talsmand for Ægteskab uden Grænser. Sammen med min ven Torben Wilken fra DNM havde vi lavet Sveriges-løsningen, og den gjorde vi rede for.

Der var et panel af folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet, Radikale og SF – og sørme om ikke udlændinge- og integrationsministeren Bertel Haarder også dukkede op!

Fjernsynet mødte i stærkeste opstilling. Og der kom lange indslag om Sveriges-løsningen, med billeder fra salen, af dansk-udenlandske ægtepar, i samtlige tv-aviser på både DR1, DR2 og TV2.

Vi konstaterede at den stramme udlændingepolitik først og fremmest var rettet mod familiesammenføringer, og at 80-90 % af de afslag Udlændingeservice langede over disken, ramte ordentlige og ressourcestærke ægtepar som dem i salen.

Der var ingen tvivl om at Sveriges-løsningen var helt lovlig. Danskeren kunne qua det nordiske samarbejde frit flytte til Sverige og her fik den udenlandske ægtefælle fluks svensk opholds- og arbejdstilladelse. Her blev danskeren betragtet som unionsborger, og så fik man familiesammenføring efter EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed.

Jeg sidder og genlæser nogle af de mange nyhedsbreve, jeg lavede for Landsforeningen af Dansk-udenlandske Ægtepar, Ægteskab uden Grænser. Sikken ballade vi har lavet. Sveriges-løsningen var hot stuff. Jeg husker også et telefoninterview med BBC World. Aldrig har jeg talt så godt engelsk.

Der var historier om dansk-udenlandske ægtepar i Malmø på tysk, polsk, svensk og engelsk tv, sågar et kort indslag på CNN. Det måske mest omtalte dansk-udenlandske ægtepar i 2002 var ikke royalt, men derimod Gert og hans kinesiske hustru. Jeg tror han krydsede Øresundsbroen mindst fem gange i bil, hver gang med et nyt tv-hold på bagsædet.

Nu sidder regeringen så i saksen. Det ligger fast, at en dansker efter blot et kort ophold i et andet EU-land kan få sin udenlandske ægtefælle med hjem til Danmark. EF-Domstolen har i en række domme afgjort, at Danmark skal give dansk-udenlandske ægtepar lov til at bo i Danmark.

Birthe Rønn Hornbech har sat sig godt og grundigt i en Catch 22. Ligegyldigt hvad hun finder på, får hun røven på komedie.

Først langer hun kraftigt ud efter sine medarbejdere i Udlændingeservice. Så laver hun en ko-vending og roser medarbejderne til skyerne.

Så vil hun ikke rette ind efter EF-Domstolen. Så vil hun godt alligevel, måske.

Et sted er hun citeret for at sige "Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet!" Og det ved vi jo godt hvad betyder… – nemlig, at det er der!

Regeringen har været tavs omkring EU-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/38/EF, så dansk-udenlandske ægtepar er blevet landsforvist. Det giver bag-slag.

Og jeg gider ikke høre på alle de Pia Kjærsgaard fans, som synes deres landsmænd ikke skal gifte sig med udlændinge, når der nu findes så mange søde danske piger. Hop i havet! Det er et frit land, vi lever i.

Sveriges-løsningen er sådan set ligegyldig nu. Danskere skal have lov til at bo i Danmark, uanset hvor på kloden de har fundet kærligheden.