Viser opslag med etiketten kamp. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kamp. Vis alle opslag

søndag den 10. marts 2013

Kun en kvinde

Foto: Belovodchenko Anton, Rusland

Kvindernes internationale kampdag er stadig en vigtig mærkedag. Om knapt et år vil der igen være øget opmærksomhed omkring kvindekampen – men det er som om det mere og mere handler om at lægge den død. Og det undrer mig.

Meldingerne fra især yngre kvinder er, at der ikke rigtig er mere at kæmpe for. Vi har jo ligeløn, og mandschauvinister finder man efterhånden kun blandt vrisne, gamle mænd, der alligevel ikke længere har noget at skulle have sagt. De fleste kan kun altmodisch mimre deres synspunkter om Kinder, Küche, Kirche fra en gyngestol på plejehjemmet.

Kvinderne har ikke mere at gå på barrikaderne for, synes mange. Det er helt normalt at mene, at mærkedagen den 8. marts burde gå i sin mor igen, nu hvor der kun er småting som krympefri bomuld at kæmpe for.

Mange mener endda, at yderligere kvindekamp bare vil afføde en masse tabermænd! Synspunktet er, at vi lider under den ny uorden, hvor det typisk er kvinder der får de bedste uddannelser og gafler de fedeste jobs. Bare kig på Folketinget: Kvindelig statsminister, og i det hele taget lutter kvinder i front for samtlige regerings- og støttepartier.

Men jeg vil nu aliwl ønske et forsinket tillykke til kvinderne med den internationale kampdag. Når man ser filmatiseringen af Lise Nørgaards erindringer Kun en pige, så kan man(d) jo kun glæde sig over udviklingen fra dengang til nu. Og jeg synes ikke, kampdagen skal droppes, bare fordi nogle mænd føler sig overhalet af det andet køn.

Med de mange tåbeligheder der har floreret på Facebook i kampdagens anledning, synes jeg bestemt kvinderne skal blive ved med at kæmpe for frigørelse og ligestilling. Kald mig bare et mandfjols, men det mener jeg altså.

lørdag den 7. maj 2011

Geronimo

Foto: Flickr

Da de amerikanske specialstyrker havde fået ram på Osama bin Laden, røg der straks en kodet meddelelse afsted til Det Hvide Hus: - Geronimo EKIA!

Og det vidste præsidenten og hans folk udmærket, hvad betød. Man havde valgt at kalde Osama bin Laden for “Geronimo”, og firebogstavsforkortelsen var militærslang for Enemy Killed In Action. Altså: OBL fjende dræbt i kamp!
Fra et amerikansk synspunkt en rigtig fed nyhed – og så alligevel ikke rigtig… For hvorfor pokker har man givet Vestens værste fjende kodenavnet “Geronimo”? Det har Amerikas oprindelige befolkning temmelig svært ved at forstå, og en protest er helt på sin plads.

Det er fint nok at luftvåbnets helikoptere kaldes Apache – vi taler om solidt isenkram som i årtier har været særdeles effektivt i militære kamphandlinger og redningsaktioner over det meste af verden.

Men det er fandeme ikke iorden at verdens største terrorist fik “Geronimo” som nickname. Og var det virkelig nødvendigt med et alias? – Jeps, for når journalister konstant laver smuttere og siger Obama om Osama og omvendt, så kan soldater i høj grad også tage fejl. Man kunne sagtens frygte at de amerikanske Yankees kom til at vende skytset 180 grader og i stedet ramme deres egen præsident.

Men altså: “Geronimo”?! Vi taler om alle tiders største Apache høvding. 1800-tallets mest berømte indianer. Selv om DR Nyheder skriver, han kæmpede mod både Mexico og USA, så kan man sgu ikke sige at han angreb Amerika. Han var en dygtig leder for apachestammen Chiricahua, og dermed faktisk en af USAs grundlæggere.

Geronimo overgav sig i 1886 og blev sendt til en fangelejr i Florida. Ti år senere blev han flyttet til Oklahoma, og på sine gamle dage optrådte han som berømthed på markeder og folkeforlystelser. Færdig og ydmyget, men samtidig et koryfæ. Et symbol på sej kamp.

Der verserer en historie om, at han på sine ældre dage af en journalist blev spurgt, om han vidste hvad indianerne kaldte landet, inden det hed Amerika?

– Vi kaldte det Vores, skal Geronimo have sagt.

torsdag den 8. marts 2007

I dagens anledning



I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag.

Så her er en nutidig Pocahontas, i glad krigsmaling. En smuk indianer der udstråler kløgt, kærlighed og kapow.

Hun hedder Carol Azulay, og er fotograferet af sin medsøster Nara Vieira da Silva Osga fra Manaus i Brasilien.

Der er den dag i dag mange steder i verden hvor kvinder er undertrykt i et point Zero, og derfor skal vi prise den kvindelige Zorro som kæmper for frihed, fred, ligeløn, ligeværd, fri abort og demokrati – både den 8. marts, – og alle andre dage også.