lørdag den 11. juli 2009

Plektre og YouTube


Min søn er møntsamler. Især gangbare danske 10- og tyvekronestykker med Margrethe på er ham kær. Så han er ikke meget for selv at betale, når der er noget han gerne vil have.

Men dem her har krævet en dublet fra sparegrisen. Dem ville jeg ikke finansiere, så Jeremy måtte selv erlægge udgiften.

Jeg syntes simpelthen at en tyver var for risikabel en investering for tre stumper tynd plastik. Desuden spiller knægten jo alligevel med fingrene.

Men Jeremy forsikrer, at tre plektre med Simpsons på for tyve dask er billigt: De er nemlig lavet af kreditkort-plastik!

Jeremy har forresten fundet ud af at uploade sine egne små hjemmelavede musikvideoer til YouTube. Nogle af dem er set et to-cifret antal gange.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar