Parween

Foto: Yan Boechat, Brasilien

Forleden var der en sag, hvor den afghanske kvinde Parween havde fået afslag på familiesammenføring, til trods for at hendes mand er dansk statsborger, at de har to små børn sammen, at Ahmad Ibrahim Khail har arbejde og at familien bor sammen i Odense.

Indenrigsministeriet gik ind i sagen, og sendte den efter et stykke tænketid retur til UdlændingeService. Det blev i medierne udlagt som om sagen var hjemme. Men mig bekendt har Parween ikke fået opholds- og arbejdstilladelse…

For hvad er det, ministeriet siger? – At tilknytningskravet i denne sag ikke kan begrunde et afslag. Det forekommer indlysende, for Parweens mand fik jo i sin tid asyl, som flygtning fra Afghanistan. Så hvordan pokker havde man tænkt sig at familien skulle bo og leve sammen dér?

Nu må vi se, hvad UdlændingeService finder på i næste omgang. Den stramme danske udlændingelov giver mange andre muligheder for afslag på familiesammenføring. Familien kan jo godt bo og leve sammen et andet sted, f.eks. Sverige, Tyskland, eller et andet af de 26 andre EU-lande.

Det sikrer Opholdsdirektivet. Efter EU-reglerne kan svenskere, tyskere, og andre unionsborgere få familiesammenføring i Danmark, uanset hvor i verden deres ægtefæller kommer fra. Og denne borgerret mener jeg naturligvis også skal gælde for danskere.

I hvert fald har UdlændingeService en vejledningspligt til at oplyse om den anden mulighed, hvis Parweens mand igen får afslag på familiesammenføring efter de danske regler. Aftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen om i videst muligt omfang at give afslag på familiesammenføring må ikke blokere for dem der vil benytte sig af EU-reglerne.

Pia Kjærsgård & Co. kan protestere lige så tosset de vil. Løbet er kørt. De mange dansk-udenlandske ægtepar som bor i Sverige skal have lov til at komme hjem til Danmark igen. Og det skal være nu! Jeg skulle hilse og sige, at de ikke gider vente mere…