lørdag den 4. juli 2009

Djævelsk telefon


Jeg trykker nej. Ham gider jeg satme ikke at have som kontakt. Han bliver blankt afvist. Hvis det viser sig nødvendigt at jeg taler med ham, kan det vente til jeg dør. Og jeg vil gøre mit til, at dét ikke sker foreløbigt.

Hvad vil Djævelen iøvrigt med mig og min mobils telefonbog? Jeg er ikke hans ven, endsige advokat, og der er vist forresten ikke dækning i hans underjordiske helvede. The Devil må være en fake profil, der kun er ude på at virusse.

Min mobil er en ældre Sony Ericsson S700i, og sikkert ikke så modstandsdygtig overfor djævelske angreb som de nyeste modeller.

Er der andre herinde på Mingler.dk, der har fået en forespørgsel magen til, og som kan fortælle hvad dælen The Devil er ude på?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar