Guldhornene

Guldhornene er stjålet – igen! Og er endnu engang drejningspunkt for en masse tanker om vores kultur, vores historie, og hvor hurtigt sådan noget kan forsvinde.

Hornene blev fundet tæt under jordens overflade, på en mark ved Møgeltønder. Kniplerske Kirsten Svendsdatter fandt det længste i 1639, og husmand Erik Lassen fandt det andet i 1734. Og i 1802 stjal guldsmed Niels Heidenrich dem, og lavede falske guldmønter og smykker af dem.

Guldhornene blev vel egentlig først nationalklenodier, da Adam Öehlenschlæger skrev sit berømte digt om dem, kort efter at de var omsmeltet til fiduser.

Og nu jagter politiet så tyvene. Hvis du ser en metalsort Volvo V40 med registreringsnummer YL 59.656, så sig endelig til.

Forresten er guldhornene, altså kopierne, ikke lavet af rent guld. De er lavet i sølv, og siden guldbelagt. Og så ligner de kun de originale. For de er rekonstrueret på baggrund af gamle tegninger og hukommelse.

Da jeg var en lille dreng, gik jeg tit på Nationalmuseet med min tegneblok. Her fik jeg en ven, en ung kvinde, vistnok fra kunstakademiet, som med fin sort tusch tegnede de udstillede kopper, vaser, skåle, tallerkener og fade fra en ende af. Jeg kan ikke huske, hvad hun hed, men det var hendes sommerferiejob på den måde at registrere museets samling af fint porcelæn.

Og hver gang hendes tusch var ved at være godt brugt, fik jeg den. Og min ven tegnede videre med en ny.

Så spiste hun frokost på en bænk i museets have, mens vi viste hinanden vores tegninger. Mine var selvfølgelig ikke nær så gode som hendes, men hun opmuntrede mig og sagde at de skam var vældig fine. Og hvem ved? – Måske var jeg aldrig blevet reklametegner, hvis det ikke var for hende…

Engang sad jeg og tegnede en indianerhøvding, og kom i fjernsynet. Erik Kjersgaard havde lavet en tv-udsendelse om Nationalmuseet, og alle kunne så til slut se lille mig sidde og tegne, mens rulleteksterne gled over skærmen på de danske sort-hvide fjernsyn.

Jeg har forresten tit tænkt på, om man en dag vil finde det stykke guldhorn, der lissom mangler på det øverste. Tænk hvis én en dag står på en mark i Møgeltønder og sparker lidt til jorden – og er heldig!