torsdag den 6. september 2007
Natascha Kampusch et år efter
DagsDato Special. Natascha Kampusch giver et eksklusivt interview, et år efter sin spektakulære flugt fra sin kidnapper 23. august 2006. Det er journalisten Christoph Feurstein fra ORF der taler med hende – og det er et bragende godt fjernsyn.
Sammen med sin søster er hun taget med Feurstein på sin første udlandsrejse, til Barcelona. De ser den fantastiske arkitektur af Gaudi , og man mærker Nataschas glæde over at kunne gå på gaden uden at blive genkendt af alle og enhver. Det kan hun ikke gøre hjemme i Wien. Hun bliver tegnet af en spansk portrætkunstner på gaden, og hun nyder bare at være en helt almindelig turist, der sidder model et kvarters tid.
Noget af interviewet foregår ved stranden i Catalonien. Feurstein spørger, og optager selv med et lille, fikst videokamera i sin venstre hånd. Og Kampusch svarer klogt og roligt, mens hun holder et videokamera magen til, og filmer journalisten. Det er faktisk et smukt billede på den lidt anspændte situation. Kampusch har vel set, at det lille videokamera skaber en vis distance – og så vil hun også have et.
Kampusch er nemlig ikke vild med at give interviews. Omvendt synes hun ikke der er nogen vej udenom: "Jeg skylder de mennesker, der føler sympati for min skæbne, at lade dem vide, hvordan jeg har det i dag."
Alt hvad Kampusch siger, er velovervejet. Det har det været hele tiden, lige fra verdenspressens interesse var på sit højeste i dagene efter hun var sluppet fri af de mere end 8 års fangenskab. Dengang udsendte hun en klar og gennemtænkt erklæring, som gav ro til den første vigtige psykologiske behandling.
Hun er en meget stærk personlighed, og i aftenens interview fortalte hun, at hun tidligt under sit fangenskab havde indgået en kontrakt med sit fremtidige jeg! Kampusch havde lovet sig selv, at når hun blev stor, ville hun redde den lille pige.
Jeg er fascineret af, at et så hårdt ramt voldsoffer som Kampusch formår at tackle sin skæbne og sine mange mørke minder så enestående flot. TV2 må meget gerne genudsende aftenens gribende portræt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar