tirsdag den 20. februar 2007

Sagte ord

Foto: Andy Barrass, Storbritannien


Der er dem der bliver sagt, og dem der er stille. De sidste er de fleste. Sagte er de alle, og næsten alle ord er efterhånden usagte.

De ord jeg skriver her, kan kun høres af mig selv. Ellers skal de læses op, og hvorfor skulle de det?

Der kan gå en hel dag, uden jeg siger et ord. De bliver allesammen skrevet. Sat.

Engang var der ingen skrifter, nul alfabet, runer eller skrifttegn. Alle ord blev sagt, og sagt igen, og igen. Til de en dag blev nedfældet.

Nu er det de færreste ord som passerer et stemmebånd. Ord er lydløse, selvom de engang blev født af lyd.

Vi kan få en hel dag til at gå, uden at sige et kuk. Købe ind, netbanke, sms’e, emaile. Sagte ord er nærmest rudimenter, forkrøblede rester af et tidligere udviklingstrin.

Jeg savner en god gammeldags samtale, unplugged. Selvom jeg holder meget af den digitaliserede dialog her på Mingler, så bliver ord først rigtig sagte, når vi hører hinandens stemmer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar