Drømmesyn

Foto: Aron Balogh, Ungarn

Tænk, det er lykkedes japanske neurologer at lave en software som ud fra scanninger af din hjerne kan (gen)skabe et billede af hvad du ser for dig.

Nyheden står på videnskab.dk. Her kan man se det skriftbillede forsøgspersonen har gloet på, og det som softwaren har fået ud af hans hjernescanning imens.

Det ser måske ikke ud af meget, når ordet n e u r o n træder frem. Men det er alligevel skelsættende. Som en skriver, så er det drømme i ægte stumfilmskvalitet.

Snart øges antallet af pixels, sortwaren forfines, og man kan jo også drømme i farver, og med lyd…

Om få år har vi måske verdens første helt autentiske videofilm af en drøm. Jo mere præcist vi afkoder hjernen, des skarpere bliver visualiseringen af det vi tænker på og drømmer om.

Om nogle årtier bliver årets julegavehit måske en nathue med indbygget hjernescanner, der automatisk optager vores drømmesyn…

Gad vide om folk som ellers ikke kan huske hvad de har drømt, så pludselig vil kunne genkende noget. Og om jeg kan blive fri for at fare søvndrukken rundt efter pen og papir, når jeg har drømt mig til en god idé…

Tillykke med mig

Om der er nogen der har husket det er i dag? Ork ja, i disse digitale tider bliver den slags ikke glemt. Der er hilsner på væggen i Fjæsbogen fra Dorthe, Bodil, Cecilie, Anja, Stephen, Thomas, Stinne, Charlotte, Mette, Bianca, Peerplus og Lene, The day the Earth moved…

I morges var der dannebrogsflag på bordet her i Greve, og da Naja fandt ud af hvorfor, sagde hun sød som hun er Godmorgen. Og Annette havde købt et par nye cowboybukser i fødselsdagsgave.

På mailen er der en hilsen fra den gamle hugorm faster Dora, som altid husker dagen fordi der nu er en hel måned hvor fætter Henrik og jeg er lige gamle. Hun hilser også fra sin ven og elsker Flemming. De har været i den svenske julesne og besøgt Patrick og Amanda, fejret Hans Erik, sammen med oldebarnet Hugo og familie. Og måske ses vi på mandag, når Henriette på Hanehøj holder åbent hus med glögg og æbleskiver. Hun har også fødselsdag tæt på jul.

Moster Ebba har sendt et postkort, og mor har garntrisset også været på posthuset. Jeg har ellers ikke ønsket mig noget.

På sms’en er der tillykke med dagen og knus fra Maggie, og fra Ulla & Jeferson.

S-more har også sagt tillykke og sagt at jeg kan køre gratis med S-toget i alle zoner hele dagen, hvis jeg viser kontrolløren min sms, noget ID og mit fordelskort – som jeg endnu ikke har anskaffet mig. Måske næste år.

Pludselig husker jeg dengang man som barn fik postkort fra Landmandsbanken, med pingvinen Pondus, lige på dagen. Det er lidt det samme.

Jeg fejrer det med en tur til stranden. Hvor jeg end har været i verden, så har havet altid fået mig til at føle mig hjemme. Bølgernes skvulp i kanten gør mig glad, også i dag hvor de akkompagneres af mågeskrig i gråvejr.

Jeg knapper en øl op i dagens anledning. 47 år. Skål, og tillykke med mig selv.

Optrækkeri

Da jeg var dreng, holdt jeg meget af Anders And, og ved juletid den flotte julekalender der fulgte med bladet. Det var den tids flotteste. Den kunne være formet som et eventyrslot, eller Bedstemor Ands dejligt julede bondegård, som blev mere og mere hyggelig som december bevægede sig frem mod juleaften

Min søn har også fået julekalenderen fra Anders And & Co. Men det er ikke som i gamle dage. Ingen udstansninger, kun en spraglet tryksag i karton. Motivet er julestress og slagsmål på kælkebakken, og den pynter ikke.

Eneste ekstra ting ved julekalenderen er, at der hver dag følger et spørgsmål med på bagsiden af kalenderlågen. Hvilken slags dyr er Vaks? a) hund, b) kat eller c) marsvin… Og lågen i dag: Hvad hedder Nickeys nevøer? a) Mik og Mak, b) Flip og Flop eller c) Max og Moritz.
Kender du svaret? Deltag i dagens konkurrence og vind flotte præmier. På bagsiden af kalenderen kan min søn se, hvad det er for noget tingel-tangel han kan vinde, hvis han sender en sms og er ekstremt heldig. Det koster 2 kroner + alm. sms-takst at deltage. Hver dag.

Men her er det mig der svarer, og giver en pebernød for rigtigt svar – sådan sparer vi nemt en halvtredser. Jeg er nemlig en habil donaldist, og kan med det samme fortælle Jeremy om a), b) eller c) er det rigtige svar.

Næste år må jeg hellere selv lave en julekalender til Jeremy. Disneys er blevet en gang optrækkeri.

Musens fødselsdag

Foto: Simon Cataudo, Storbritannien

I tirsdags var det musens fødselsdag. Jeg var ikke inviteret, for det er efterhånden et godt stykke tid siden jeg sidst havde sådan en fætter i hånden. Venskabet forsvandt stille og roligt med pegefeltet på den bærbare.

Musen på billedet er den bedste jeg har haft i hånden. Smuk og ligetil. Den værste jeg har haft i hånden, mener jeg vandt en del designpriser. Den var også fra Apple. Den var cirkelrund, og ganske rigtigt både enkel og smuk i sin udformning. Men den var fortænkt, og ikke særlig god i praksis.

Musens opfinder hedder Douglas Engelbart. Han tog patent på sin mus, men det var allerede udløbet, da jeg sidst i 1980erne for første gang fik en i hånden. Musen er nemlig 40 år gammel.

Engelbart selv er mere end dobbelt så gammel, og når musen helt forsvinder, fortrængt af pegefelter, stemmeaktivering og trykfølsomme skærme, så vil han alligevel blive husket som en af vor tids store pionerer.

Han er nemlig mere end bare en god museopfinder. Han var en af de allerførste som tænkte på computere som mere og andet end avancerede regnemaskiner. Og allerede som 25-årig havde han en vision om minglere foran skærme sammen i et stort fælles rum…

Friseofulvin

Foto: Blisset Luther, Brasilien

Vi hader den slags ad-bwadr og gør alt for at slippe af med det. Og så viser det sig sørme, at skimmelsvamp kan være et effektivt våben mod kræft.

Det kalder jeg en god nyhed.

Stoffet friseofulvin virker på mus. Om to-tre år ved vi om det også virker på mennesker. Og så åbner det op for en helt ny type kemoterapi.

Dukketesten

Foto: Marco Antonio Vasconcelos, Brasilien

I 1940erne lavede den amerikanske psykolog Dr. Kenneth Clark en test, der skulle vise hvordan raceadskillelse påvirker børns selvværd.

Testen gik ud på at et barn med mørk hudfarve fik valget mellem en brun og en hvid dukke. Hvilken en ville et afro-amerikansk barn helst lege med dengang?

Næsten alle valgte den hvide dukke. Dr. Clark konkluderede at børnene afviste den brune dukke, fordi de havde overtaget samfundets negative syn på brunheden og på sig selv, og the Doll Test fik den amerikanske højesteret til at ophæve raceadskillelsen i de amerikanske skoler.

Nu har Hassan Preisler gentaget testen med danske børn med mørk hudfarve. Og resultatet er desværre som i 1940ernes USA. Der er mange up-to-date eksempler på YouTube

Jeg er selv far til en søn med mørk hud. Og det har fået mig til at tænke på hvilke dukker han har leget med. Drenge leger som regel ikke med dukker, i hvert fald ikke Barbie. Men Action Man var Jeremys favorit. Jeg har kigget i hans gamle legetøj, og ganske rigtigt: Alle hans Action mænd er hvide.

Det nærmeste han kommer en mørk dukke er, hans Rasmus Klump sparebøsse…

Om dukken på denne blogs billede har fotografen skrevet: This is my little black doll, Pimpolhinho. Beware, for it is cursed!

Hvor kom den forbandelse fra, og hvornår forsvinder den? Når Obama bliver præsident? Når Jeremy bliver statsminister?

Fingerspidsfornemmelse

Foto: Alessandro Cattelan, Italien

Vejen er oplyst og tempereret. Intuitivt forstås at situationen er under kontrol. Med hus på ryggen fortsætter turen uden frygt for saltdøden.

Livet glider sin gang. Langsomt scanner man rille for rille det lune fingeraftryk mod sin gel. Ingen grund til at trække følehornene til sig her.