Viser opslag med etiketten duft. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten duft. Vis alle opslag

torsdag den 18. august 2011

Stærk sol på flaske


Nu har meteorologerne igen lovet nedbør i stride strømme. Eller som journalisterne i morgen-tv’et siger: Dræberregn.

Men der er hjælp at hente. I hvert fald hvis man er velsignet med familie og venner, der har gennemgået Samariakløften på Kreta og ved samme lejlighed købt en flaske rakomelo med hjem til den gamle.

Rakomelo er raki med akaciehonning. Og det fungerer på den måde, at man lukker øjnene og indsnuser duften fra den gyldne spiritus, samtidig med at man forestiller sig Middelhavet, sydens sol og den smukke og vilde natur.

Så tager man en slurk og mærker varmen fra en skyfri himmel. Det er selvsagt vigtigt at holde sine øjne lukkede. Man skal give fantasien frit løb og glemme de mørke skyer langt væk. Med lidt mere indtag af flaskens fluidum kan man snart høre fuglefløjt og vindens hvislen i palmer og kaktus.

Rakomelo kan købes ved små boder i græske vejkanter, og er herhjemme en suveræn ledsager til for eksempel stærk tordenkaffe.

tirsdag den 8. april 2008

Erindringsskrivning



Jeg husker det ikke, og dog. Far har jo taget billedet, så sekundet eksisterer den dag i dag. Det er bare at åbne øjnene. Mor smiler, og jeg er vild med livet bag mormor og morfars hus i den sønderjyske by Gram.

Haven skråner ned mod buskene med ribs og solbær. Der er også jordbær, og et lille hjørne med sten man godt må lege med.

Morfar er arkæolog, og flintestenene nede i kælderen, i rummet bag gruekedelen, må man ikke lege med. Men så er der den store dekorerede blikspand med alle sytråds-trisserne af træ, som jeg må lege med, lige så tosset jeg vil.

Der er også en legeplads på den anden side haven. Men mor skal gå forrest, for der er brændenælder langs den smalle sti mellem træerne ud til klatrestativet og de små røde cykler, svejset sammen i en ring, på en skinne, som en karrusel.

Det dufter af nyslået græs, for jeg kan høre den gamle græsslåmaskine bliver skubbet frem og tilbage.

Men er det noget jeg husker, eller noget jeg tror jeg husker? Er det fakta, det som fotos og fornemmelser for dufte og lyde der tonede ud for fyrre år siden trækker frem af min hjernebark?

Noget af det er. Men hukommelsen krakelerer ustandselig, og revnerne spartles ud med poesiens polyfylla. Og så kan jeg se det hele igen, lige så tydeligt!

Endda med farver på!