Sådan så hun altså ud, hende Vivian. Fotoet er lille, knapt seks gange seks centimeter. Jeg tror min far har fået det med sig, da kom ud at sejle med Ø.K’s motorskib “Erria”.
Til min egen Wilson, har Vivian skrevet i hjørnet. Noget i den retning, i hvert fald…
På bagsiden han hun med fin og sirlig skrift skrevet noget mere:
Til min bedste ven
good luck, good health, God bless you
it’s all my heart can say
good luck, good health, God bless you
and guide you all your way
no matter where you wander, wherever you may go
good luck, good health, God bless you
and keep you and bring you safe me back home
Vivian
Jeg har googlet første linje, og fundet frem til at ordene stammer fra en drivende sentimental popmelodi fra 1950. Steve Conway synger, og så er der pludselig sprød lyd til det gamle kærlighedsfoto. Hør selv:
https://www.youtube.com/watch?v=9fUjJtSqCt4
Pigen på fotoet er smuk. Hende kunne jeg som ung selv være blevet forelsket i. Navnet er mig heller ikke fremmed. Jeg har selv kysset en Vivian engang. Og så kan man jo få den finurlige tanke, om jeg også på dén måde er arveligt belastet.
Min far havde bare alt for mange kærester. Ingen kender det præcise antal, men han må have haft hundredvis af damebekendtskaber. Det var som om han samlede på dem – og han lagde bestemt ikke damejagten på hylden bare fordi han fik kone og børn.
Men Vivian var hans første kæreste. Hun har altså en særlig plads i samlingen.
Hun er omtalt flere gange i de skriv jeg har fra hans hånd, eksempelvis i de nye gamle papirer, jeg fandt i en papkasse sidste år.
Store dejlige dådyrøjne og fløjlsblød overalt…
– Jo, han har været meget glad for hende. Og han fortæller at hun er Sjøgrens datter, boede ude i Kigkurren og arbejdede på et rejsebureau. Nogle gange optrådte hun. Han skriver at hun havde en datter der hed Linda. Og så fortæller han hvorfor han slog op med Vivian:
Det gik istykker da hun blev så dygtig at jeg en dag hentede hende ude hos en halvfætter som ikke ligefrem var kendt for sin dydighed…
Men dén forklaring på bruddet er skrevet i 1975. Dengang det skete, var årsagen skam en anden. Det kan jeg læse i hans dagbog – En sømands dagbog. Her fortæller han i 1951, at han var uvidende og uerfaren. Han var 16, hun var 19. Og hun var hans et og alt.
En dag skete noget alvorligt. Hun fortalte mig at vi blev nødt til at skilles, for hun havde et barn udenfor ægteskab. – Mit første bekendtskab med det kvindelige køn blev en alvorlig skuffelse. Jeg var dybt ulykkelig…
Hvilken version er mon den mest rigtige? Var det Vivian som slog op, eller var det min far? – Jeg er ikke i tvivl; Det er altid større sandhedsværdi i dagbøger end i efterrationaliserede erindringer. Det var Vivian, som slog op, og problemet var det uægte barn. Vivian var nået frem til, at min far ikke ville kunne forholde sig til hendes lille datter – og det har hun sgu nok haft ret i.
Blandt nogle gamle fotos jeg fik af min bror Thomas i vinterferien, lå der underligt nok en kuvert fra Islands Brygges Apotek med blandt andet receptblanketter, udklip, et par ubrugte pasfotos og et brugt rationeringskort for sukker og kaffe, oktober 1951 - maj 1952.
Nogle af papirerne er Vivians. Derfor ved jeg, at hendes fulde navn er/var Vivian Lillelund. Hun boede Kigkurren 10 og hendes læge hed Halvor Bach (som også var min fars læge).
Der ligger også et visitkort fra Mødrehjælpens sociale og lægelige konsultation, Kroghsgade 1, 1. sal tv, værelse 15, med oplysninger om træffetid, som aftales personligt i den daglige åbningstid kl. 12:30 - 13:00 (lørdag dog undtaget).
Måske lever Vivian endnu. Måske kan hendes datter, der engang hed Linda Lillelund genkende sin mor. I så fald vil jeg meget gerne kontaktes.
Jeg vil gerne blive endnu klogere på min slægts historie. Det er planen at samle op i en slags slægtsbog, som jeg tror kommer til at hedde “Typisk Wilson”.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletJeg var ikke helt sikker på om det her virkede, før jeg kastede mig ud i lange epistler. Mit navn er Estel Lillelund, Vivian er min mormor og hendes (knapt så uægte barn) Linda er min mor. Du er velkommen til at tage kontakt til mig. Venligst E. Lillelund
SvarSletKære Estel, jeg kendte din mormor og din mor Linda. Hun var min mentor i Dansk Rejsebureau hvor jeg var elev. Du er velkommen til at kontakte mig, jeg er på FB. Venligst Michael Olesen
SletHej Michael. Kunne du fortælle hvad dit profilbillede er? Der er lidt for mange Michael Olesen at vælge i mellem. :)
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletHej Estel, mit profil billede er hvor jeg har solbriler på, og mit hovedbillede bag, er min Schæferhund der springer over en å. Glæder mig til at hilse på dig Estel :)
SletKære Kenneth, jeg kendte Vivian særdeles godt, hun var min mentor i rejsebranchen fra jeg var 17 år, og hun var meget dygtug, der var ikke noget der hed at give op. Hun var i mange mange år i Dansk Rejsebureau der lå på Østergade ( strøget) . Hun var en rigtig dejlig kvinde, og som var meget vellidt af sine kunder. Da jeg så hendes billede på din blog, var jeg ikke i tvivl om det var hende, hendes ansigt og personlighed er brændt fast i mit indre, for hun betød ufatteligt meget for mig og mit liv i ungdomsårene, og hun har selvfølgelig sæt sit præg på mig, for var der noget hun aldrig gik på kompromis med, var det service service og service. Det er en lille verden vi lever i, tak for dit indlæg omkring Vivian. venligst Michael Olesen
SvarSletJeg må lige rette et par fejltagelser. Vivian har aldrig
SvarSletoptrådt med noget, jeg ved ikke helt hvad Gilbert mente med det, Ydermere så var min mormor og morfar gift, men min morfar var udstationeret på Grønland da min mor var spæd, så at kalde min mor uægte......hmmmm ;) . Min mormor arbejdede i rejsebranchen i næsten 60 år, det meste af tiden i Bredgade i Dansk rejsebureaue. Min mormor var et helt unikt menneske, hun døde i 2012.....og jeg savner hende dagligt.
Estel, Jeg skal ikke indgå i oplysningerne om at din Mormor havde optrådt, men jeg ved at hun arbejdede i mange år i Dansk Rejsebureau i Østergade ( Strøget ). Dansk Rejsebureau blev fusioneret med Rejsecentret i Bredgade, og alt personale fulgte med til Bredgade, din Mormor og jeg inklusiv, og Henning Olsen forblev Direktør. Og jeg kan kun give dig ret, din Mormor var et unikt menneske, og jeg har i adskellige år tænkt tilbage til den tid hvor jeg havde et rigtigt godt forhold til hende, Jeg mædte din mormor sidste gang da hun var på Humlegården i Humlebæk, hvor jeg boede, og hun blev selvfølgelig inviteret hjem til mig og min familie.
SvarSletJeg havde så småt opgivet at få flere oplysninger om min fars første kæreste - og nu har jeg så ud over jeres kommentarer set et langt senere foto af Vivian på Estels Facebook-side. Det er som om historien åbner sig op på en ny måde.
SvarSlet