Avatartid

Foto: Jenny Rollo, Australien

Det er de underligste ting man kan komme ud for på en S-togsstation.

Da vi kom ud fra CinemaxX på Fisketorvet –

(og må jeg i parentes bemærke, at Avatar nok er verdens dyreste film, men efter min mening er historien for tynd til at den vil fylde noget videre i hukommelsen.

Filmen er et sammensurium af ting og sager fra især Second Life, Pocahontas og Alien (hvor Sigourney Weaver også var i en hovedrolle).

Avatar er bestemt en god film, men først og fremmest hvis man ser den med 3D-briller. Der er masser af guf for øjnene. Og øregangene. Lyden er storladen. Der er virkelig pøset penge i produktionen (inklusiv websitet). Det er en imponerende helaftensfilm på både lyd- og billedsiden.

Som min søde kæreste så rigtigt siger: Man sidder ikke særlig længe og venter på at filmen slutter. Altså, Avatar er en flot og forrygende film, men historien er for tynd. Og så kan den heller ikke beslutte sig for, om den skal være uendelig smuk og poetisk, eller  hardcore action.

Parentes slut)

– og ned på Dybbølsbro station, stemplede jeg mit klippekort i den gule boks, og konstaterede at jeg befandt mig i zone 1, klokken 25.15