Nedefra ser den meget højere ud end den egentlig er. Skamlingsbanken. Selvom jeg fornemmer at flagstangen ved siden af faktisk er endnu højere.
Det mest højtragende er nok tankerne bag: en trekant af begreber – jeg kan lige så godt photoshoppe tankegodset ind i billedet. For det er grundlæggende, hvis man vil forstå hvorfor den hér stabel sten er så vigtig.
Sproget. Folkeligheden. Nationalbevidstheden.
Efter en gang pølsemix i Skamlingsbankens grill kan man gå indenfor og se udstillingen om dette for vort land så betydningsfulde monument. Jeg synes nu ikke der er grund til at svime hen over al den oldnordiske patos der her lægges for dagen. Så hellere bare holde sig til fakta:
25 store sten er blevet sejlet fra Sverige til Kolding havn, hvorefter 104 heste har trukket dem de cirka tolv kilometer ud til Sønderjyllands højeste punkt. Og her er det 16 meter høje monument så rejst i oktober 1863.
Men bare et halvt år senere sprænger preussiske soldater den fra hinanden, og sælger stenene på en auktion. Lokale bønder køber dem og lægger dem på en nabomark, indtil stenene igen stables ovenpå hinanden i maj 1866.
Nu er granitstøtten selvfølgelig – med skrammer og manglende hjørner hist og pist – blevet et endnu større nationalt stykke samlingskunst, helt på linje med f.eks. Frederik den syvende til hest og Istedløven. En tonstung markering af både den civile kamp for Sønderjylland og den væbnede modstand under besættelsen.
Jeg tænker dog mere på en helt anden historie, når jeg ser de 25 stykker svensk granit. En historie, som min ven Arthur der bor lige på den anden side Skamlingsvejen har fortalt mig. Den fortæller jeg videre i min næste blog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar