Druerne var ikke helt modne i forgårs, men nu kan de første nydes. Nætternes vanding med haveslangen har helt bogstaveligt båret frugt.
Vi har i mellemtiden været et par dage i Vratza, hvor vi har boet i en af Nikolais gamle venner, Sazjas lejlighed.
Vratza er, som meget bulgarsk i øvrigt, temmelig gammel. Byen ligger for foden af bjergene, og det har givet anledning til et smut opad i bil, og ned i en kold bjerggrotte så stor som en koncertsal. Med stalakitter, og… jeg kan ikke lige huske hvad den slags drypsten hedder, når de vender opad. Stafolykokker er det jo ikke, men noget der rimer.
Vi var ude og spise, og en af Sazjas kones kolleger var inviteret med. En smuk fysiklærerinde der hed Biliana. For min skyld, løj de gamle drenge. De var jo selv glade for det kvindelige selskab, og Biliana kunne da også kun få ord på engelsk.
Men smuk, dét er Biliana. Høj, yppig, og med smukt, langt, knaldsort hår. Som så mange andre bulgarske kvinder. Og nøj, hvor kan de smile. Bare de dog var til at tale med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar