torsdag den 15. november 2007

Dadler

 
Foto: Chris Chidsey fra Whitshire i Storbritannien


Det her digt om dadler er pludseligt dukket op fra en dansktime for længe siden, da jeg gik i femte klasse på Sct. Nicolai Skole i Kolding:

at ha’ en æske dadler
er et helt lille spil
først spiser man så mange
som man bør. Og kan. Og vil
så går man ud og vasker sig.
– og ta’r en til.


Dengang var dadler mere klistrede og lå i to lag i aflange ovale æsker, sammen med en fjollet hvid plastikpind, som var lige så klistret som det, det var meningen man skulle spise med den.

Idag får man ikke så klistrede fingre når der er dadler på bordet. Her hos mig er de fra Bam i Iran, og en papæske fra RM Import i Viborg indeholder mindst 650 gram og kan købes i brugsen for en tyver.

De saftige persiske dadler er et sundt og dagligt lille lyspunkt her i den mørke tid. Men hvem har skrevet digtet? Jeg husker jeg ikke. (Måske nogen kan hjælpe?)



tirsdag den 13. november 2007

Valget er let







En blank valgplakat… Så jeg rigtigt? Jeg cykler lige lidt tilbage for at være sikker.

Jo, den er god nok. Sæt kryds ved minus, kan man sige. Nul signalfarver, intet bogstav, intet kontrafej af en politiker. Rimelig opsigtsvækkende i en ellers hård og brutal valgkamp…

Det lette valg. Stem blankt. – Du er hvad du stemmer. Så kreativt kan det gøres – omend budskabet hænger og flagrer lidt i luften. Er meningen, at jo flere der stemmer blankt, des bedre vil politikerne næste gang sige hvad de mener?

Stemmer man blankt, så har man ikke gjort noget, men dog deltaget i valget. Gad vide, om ikke Helle og Anders & Co. vil kalde den slags ingenting for spildte stemmer?

Der har været mange bøvede politikere i flimmeren denne gang. Mange udmeldinger har været rent taktiske. Fogh har trukket på skulderen over at nogle kommuner ikke har holdt sig til skattestoppet. Radikale har trukket det ultimative nej til 24 års reglen lidt i land. Og Ny Alliance har trukket dronningeåbningen tilbage i det skakspil som starter når stemmerne er talt op. Stort set alle partier er på et eller andet tidspunkt i valgkampen trukket offside i forhold til hvad de i virkeligheden mener! Af taktiske årsager, forstås…

Tænk hvis vælgerne også er taktiske idag. Sætter deres kryds anderledes, af taktiske årsager…

Jeg kunne f.eks. have stemt på Dansk Folkeparti – fordi det som regel er sådan, at det parti jeg stemmer på går tilbage. Det ville glæde mig voldsomt meget at se Pia Kjærsgård kravle helt ned under spærregrænsen.

Men bare rolig. Jeg stemmer efter min indre stemme. Ærligt og ganske utaktisk har jeg sat mit kryds ved Manu Sareen.

Og jeg håber iøvrigt at alle har stemt i fuld overensstemmelse med deres overbevisning. Bogstav eller blankt eller slet ikke. Og uden hensyn til hvad andre har stemt.

Når valgstederne lukker, vil jeg nok tage en smut forbi Vega og sammen med de radikale skåle for idealerne. Baren hedder, meget apropos Ideal Bar, og alle er velkomne, har jeg læst på radikale.net

søndag den 11. november 2007

Hvis sproget flyder

Foto: Elvis Santana, USA, har knipset sit badeforhæng



Nu jeg tænker over det, er det ret utroligt med den sang .

Første nummer på Solitude Standing er så enkelt som noget. En kvinde der synger sin sang. Der er kun hendes stemme, ingen instrumenter, ingen tingeltangel – der er sågar flere sekunderlange pauser med total tavshed.

Alligevel er det en vaskeægte ørehænger, nok Suzanne Vegas allerstørste megahit. Melodien kommer helt naturligt og er selvfølgelig blevet nynnet i badeværelser verden over siden den fik frit løb i 1980erne.

For nogle uger siden delte jeg to kopper kaffe med en ven på bureauet. Vi snakkede om sproget, og hun citerede Vegas ord fra Language – for dem elsker hun:

If language were liquid
It would be rushing in
Instead here we are
In a silence more eloquent
Than any word could ever be

Words are too solid
They don’t move fast enough
To catch the blur in the brain
That flies by and is gone
Gone
Gone
Gone

onsdag den 7. november 2007

Slå smut

Foto: Jordan Zupnik fra Lake Ontario


Canadierne kalder det skipping stones, inuitterne får sten til at hoppe hen over isen, og beduinerne kan vistnok slå smut i ørkensandet…

Det er en sport, der går fra far til søn. Man skal finde en flad sten, der ligger godt i hånden. Og så skal den af al kraft kastes roterende ud mod horisonten.

– 1, 2, 3, 4 – og en halv!

Min egen far snød altid og talte meget hurtigt til sidst når stenen løb tør for omdrejninger. Entotrefirefemsekssyvottnitiellblablabla, 87!

Jeremy skal også nok få det lært.

Tak til fotografen, og tak til Skotlands mindste distillery, som inspirerede til denne blog. Edradour er en super dejlig drik, ærgerligt at den koster 100 pund flasken.

Og stor tak til min klassekammerat fra gymnasiet, Dr. Søren Bøwadt, som bød på et glas af den fine whisky over en gensynssnak om bl.a. fingerkræfter og de mange sten der er smidt i vandet siden vi sidst sås for cirka 17 år siden.

mandag den 5. november 2007

Symmetri og vandspejl


Så smuk er udsigten fra morgenkaffen på Hald Hovedgaard. Haven er i den franske stil, med symmetri og lige linjer. Vandet i det barokke bassin spejler endda symmetrien, så der dannes en slags koordinatsystem, med akser uden tal.

Kurset har handlet om at skrive godt og lægge bøger smukt tilrette. Vi er kommet langt omkring: Æblets fortælling, med vinkler i biologi, kunst, kultur, historie, symbolik og computerteknologi. Sproglig tilpasning, med lix og kontekst og abstraktionsniveau. Bagsidetekster, som de fleste forfattere helst vil skrive selv.

Og hvor går grænserne, når man skriver om levende mennesker? Rejsebogen Sigøjnere er måske gået dem for nær?

Jo, meget blev vendt og drejet, også om os selv; F-gruppen i Dansk Forfatterforening. Det fagforfattere laver er faktisk defineret ved det, det ikke er – non-fiktion. Fagbøger er vist ikke så ‘fine’ som skønlitterære…

Spørgsmålet blæser i vinden i de store lindetræer: Er de så grim-litterære?

fredag den 2. november 2007

Klart billede


Det giver mig en dejlig følelse indeni at tage dette foto. Lidt lissom i sommers, hvor jeg også holdt en tryksag op foran noget smukt vand og trykkede af.

Dengang var det følelsen af dejlig ferie og hemmeligheder. Nu er det følelsen af veludført arbejde og valgkampagne.

Valget blev udskrevet onsdag i sidste uge. Torsdag havde vi møde med Lone Dybkjær, fredag var idéen på plads, mandag aften var den trykklar, og allerede igår afleverede vi det færdige resultat.

Nu er det så spændende hvad det ender med den 13. november. Banen er smukt kridtet op på Fortrydelsen.dk  – og kampen kommenteres knaldgodt på Peerplus’ blog. Mine personlige favoritter på nettet i denne tid.

Den lille folder fås kvit og frit i hovedstaden, hvor Radikale Venstre fører valgkamp.

torsdag den 1. november 2007

Brev fra fortiden



Da jeg var baby, noterede min mor alt ned om min gøren og laden. Hvad jeg vejede hvornår, i hvilken rækkefølge mine mælketænder kom frem, mine første ord,  mine livretter osv. osv. Alt sammen er skrevet ind i en fin blå bog, som jeg fandt i farmors vitrine i efterårsferien.

I bogen lå der også et lille brev, dateret 16. december 1962: Kære Kenneth. Hjertelig tillykke med dit første år, nu er du jo en gammel dreng og slet ikke baby mere, men du kan bare vente til jeg bliver lige så stor som dig, så skal jeg "tæve" dig. Tillykke fra Erik.

Erik har angiveligt skrevet sin hilsen i en alder af 10 måneder og seks dage. Idag er vi begge 45 år gamle, og hæfter os ved det smukke julemærke med tidens grafik i guldtryk og grå nuancer, og rustaftrykket fra en clips på kuverten.

Det ligner jo en spådom der er gået i opfyldelse. Nu sidder vi overfor hinanden på det tjekkede Clips, hvor vores spidskompetencer er flot design og god tekst.