Viser opslag med etiketten maleri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten maleri. Vis alle opslag
søndag den 14. oktober 2007
Dagens maleri
Der er så dejligt ude på landet. I hvert fald når solen skinner, og alt ånder fred og idyl, som her på vores bondegårdsferie ved Hellevad Vandmølle.
Vi har køkken, soveværelse, kammer, badeværelse, og en stor opholdsstue med klaver, dragkiste, pejs, briks, lænestole og sofaer. En stor familie har meldt afbud, og så har Jeremy og jeg så fået, hvad man roligt kan kalde kongesuiten her hos Elsebeth & Bjarne.
På væggene er der gamle familiefotos i sorte rammer, det obligatoriske luftfoto, og fire signerede malerier. Det her med hesten er det mindste. Der er også et stort med fjorten sortbrogede køer der ligger og tygger drøv på en strandeng. Og et med en bondemand der trækker to heste gennem en landsbygade. Og et med en karl der sanker græs med le, omgivet af to køer, en hest og en trillebør.
Malerierne er godt lavet. Stor kunst er det måske ikke, men det er godt håndværk, og budskabet er klart: Der er så dejligt ude på landet.
Jeg prøver at google kunstneren, og finder hurtigt et temmelig overraskende match. Bruun Rasmussen har for tre år siden givet samme hest og høne hammerslag for 200 euro.
torsdag den 16. august 2007
Mit maleri
Det har stået bagved klædeskabet i nogle år og er derfor godt støvet, nu hvor det igen kommer frem i lyset. Så jeg sætter Miele’n på lavt blus og støvsuger forsigtigt lærredet for skidt og fnul. Leger konservator, og får stille og roligt renset maleriet op.
Kunstneren forærer mig det i 1989. Det er et afgangsmaleri fra kunstakademiet i Poznan i Polen. Vi bliver gift, og hun flytter til Danmark sammen med sin lille søn Filip, som jeg bliver papfar for. Ægteskabet holder i syv år.
På bagsiden står der: Barbara Domagała, Olej, 1988, Moje Malowanie. Altså et oliemaleri med titlen "Mit maleri"
Hun har det med, da hun ankommer med med Polensfærgen hin aften ved Toldboderne. Tolderen vil gerne se det, så det bliver befriet for sit brune indpakningspapir. Han bliver lidt skuffet, for han kan ikke rigtig se, hvad det forestiller. Men sådan er det jo med abstrakt kunst.
Vi har ikke rigtig haft kontakt siden skilsmissen. Kun lidt, som da hendes bror ringer for at få hendes telefonnummer. Og da min faster fortæller hun har været til en fernisering, og snakket med en høj, flot, mørkhåret, ung mand. Han kunne ikke genkende hende, men så er det hun siger, hun er Kenneths faster – og Filip lyser op i et stort smil.
Og så har jeg naturligvis lagt mærke til hende i medierne. På et tidspunkt ser jeg i DR tv et teaterdrama med Tommy Kenter. Den blinde maler, hedder det. Og jeg fanger med det samme, hvem der har malet kulisserne. Min polske eks.
Sammen med Suzanne Brøgger laver hun projektet Timebog, som får masser af presse. Og hendes hjemmeside er flot og professionel.
Min kusine fortæller, at Barbara D. Wilson koster kassen idag. Tina ville have købt et maleri, men det var sgu for dyrt for en almindelig århusiansk tandlægeindtægt.
Jeg tror, jeg vover at sende min første eks en mail. Hvis hun en dag vil lave en retrospektiv udstilling, så er hun velkommen til at låne Mit maleri. Hun må også meget gerne hilse Filip. Det var en fin oplevelse at være hans far, sålænge det varede.
Abonner på:
Opslag (Atom)

