Spons

Foto: Idea22

Jeg læste engang en mærkelig nyhed. Et japansk telefonselskab havde oprettet en servicelinje, et telefonnummer man kunne ringe til, og få afløb for sine frustrationer, eller hvad man nu havde lyst til at få afløb for.

Man kunne ringe ind og skrige eller hviske hvadsomhelst, til… ja, ingen, faktisk. Der var ingen til at lytte, endsige svare, i den anden ende. Telefonselskabet dirigerede ethvert opkald til linjen op på toppen af den bygning de holdt til i, og videre ud i det store intet.

Den højst besynderlige telefonlinje blev en succes af pokémontisk format. Den bidrog ganske positivt til selskabets overskud. Rigtig mange japanere ringede og gav højt og stille udtryk for deres vrede, kærlighed, sorg, længsel – eller hvad de nu gjorde. Opkaldene blev ikke optaget, kun telefonabonnenterne selv ved hver især hvad der er blevet sagt.

Dengang syntes jeg det var en nyhed lige til at grine af. Men den er alligevel blevet hængende i min hjernebark. Idag kan jeg bedre begribe, at nogen kan have lyst til at meddele sig, uden at det bliver misforstået, fejltolket eller fortalt videre.

Nogle gange kan vi mennesker føle trang til at komme af med noget, uden at risikere respons. Det var vel det, der var det japanske telefonselskabs idé. Ingen respons – kun ‘spons’.

Gad vide, hvad der sker, hvis jeg skriver 造形作家 ? – Eller beder en bøn?

Jeg håber da der sker noget, og her på Mingler kan jeg være temmelig sikker på at det jeg ‘sponser’ i min blog bliver læst, reflekteret, og oftest endda kommenteret.

Fotoet er forresten taget af nogen derude som kalder sig Idea22